Kineserne bygger storstadion i Dar es Salaam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

3 årtier efter kineserne anlagde den store frihedsjernbane (Great Uhuru Railway) fra Dar es Salaam i Tanzania til Zambias kobberbælte, er de klar med et nyt storstilet byggeprojekt i Tanzania. Dennegang er det er storstadion i Dar, som præsident Benjamin Mkapa lovede at få bygget, før hans embedsperiode udløber i slutningen af næste år, rapporterer BBC Online søndag.

Den kinesiske og tanzanianske regering har undertegnet en byggeaftale til 56 mio. dollars (ca. 340 mio. kr.), som indebærer, at kineserne stiller med personel, udstyr og økonomiske midler til at opføre en moderne national sportsarena til afløsning for det forældede og nedslidte anlæg, som blev bygget før det daværende Tanganyika opnåede uafhængighed fra briterne i 1961.

Præsident Mkapa lovede at bygge det nye stadion i en tale i 2000 og sagde ved den lejlighed, at han skammede sig over, at hans land ikke havde en moderne sportsarena. Han forestillede sig et storstadion med plads til ca. 60.000 tilskuere (Parken i København kan rumme knapt 42.000) mod det nuværende anlægs blot 25.000 pladser.

Undertegnelsen af byggeaftalen kom ifølge BBC som en lettelse for mange tanzanianere, der tvivlede på regeringens vilje til at gennemføre projektet.

Ifølge byggeaftalen skal tanzanianerne levere grundlæggende offentlige serviceydelser til projektet såsom vand og elektricitet og medvirke til at vedligeholde anlægget.

Tanzanias udenrigsminister, Jakaya Kikwete, der underskrev aftalen på sit lands vegne, sagde, at alt ville blive gjort for, at det nye stadion kunne stå klar ved udgangen af 2005. Til den tid er der valg i Tanzania, anfører BBC.

Frihedsjernbanen står endnu som et af de største – måske det største – kinesiske udviklingsprojekt i et andet u-land.