EU har trukket sag om dansk bladstøttepulje i månedsvis

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De i alt 1.342 ansøgere til årets bladstøttepulje på 28,4 mio. kr., der skal afbøde virkningerne af portostøttens bortfald til mange tidsskrifter og foreningsblade, må væbne sig med tålmodighed.

Problemet er nemlig, at EU endnu ikke har givet svar på, om man kan acceptere den nye nationale støtteordning, som bladstøttepuljen er. EU skal først notificere loven om “distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter”, som Folketinget vedtog i december; det vil sige kontrollere om den strider mod Fællesskabets regler mod konkurrencebegrænsning.

EU er ikke ligefrem nogen bureaukratisk hurtigløber, og selv om sagen – efter måneders venten – var sat på EU-kommisionens dagsorden på mødet den 2. juni, blev den ikke behandlet, erfarer u-landsnyt.dk

Fra dansk side forventes det nu, at sagen behandles på næste kommissionsmøde onsdag den 16. juni.

Før EU har notificeret loven, kan den ikke træde i kraft. Og før EUs blå stempel foreligger, kan et særligt fordelingsudvalg under Kulturministeriet ikke give ansøgerne besked om, hvorvidt de har fået penge eller ej. Udvalget fordelte midlerne på et møde for over 2 måneder siden – mere præcist den 26. marts.

Læs også “EU blokerer for udbetaling fra bladstøttepulje”, 29.03.04, i rubrikken Arkiv ude i menuen til venstre.