Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) arbejder for at fremme stærke fællesskaber som modvægt til den økonomiske globalisering. I øjeblikket er de politiske institutioner eller for den sags skyld de folkelige organisationer slet ikke gearet til at matche de mange udfordringer, som følger i globaliseringens kølvand.
Derfor er der brug for at reformere og forstærke samarbejdet på tværs af nationalstaterne – opskriften hedder derfor øget samarbejde og tættere koordinering. Sådan hedder det i en EU-relateret udtalelse fra organisationens landsmøde i weekenden i Helsingør. Udtalelsen fortsætter:
I dag er diskussionen for og imod EU således ikke længere relevant, og derfor vil AIF blot konstatere, at EU eksisterer og spiller en rolle på det område, vi arbejder med – nemlig den internationale scene.
AIF ser et potentiale i EU-samarbejdet som en af flere nødvendige politiske institutioner, der reelt kan danne modvægt til globaliseringen. I vores øjne har EU ikke alene en ret til at blande sig globalt men også en pligt hertil, da EU samler nogle af verdens rigeste lande, og derfor har økonomiske muskler til at gøre en forskel.
Derfor skal EU bruges aktivt som et af redskaberne til at mindske forskellene mellem rige og fattige lande, fremme demokratiske styreformer og respekten for menneskerettigheder samt medvirke til at forebygge konflikter og hjælpe ved katastrofer – natur eller menneskeskabte.
AIFs mål for EUs globale rolle er således klare og derfor har vi en række holdninger og krav til et øget EU-samarbejde på det udenrigspolitiske område.
EUs værdigrundlag sætter rammen
I EU-konventets udkast til en ny forfatningstraktat bliver der også skabt en konstitutionel ramme for EUs globale rolle. Værdigrundlaget skitserer således de værdier, som EU skal bygge sin udenrigspolitik op omkring.
EUs politik kommer til at hvile på de rettigheder, som er oplistet i det såkaldte sociale charter. Her nævnes ikke alene de klassiske menneskerettigheder, som de kendes fra FN, men også de basale arbejdstagerrettigheder. Dette bliver et vigtigt pejlemærke for EUs fremtidige optræden i internationale fora som verdenshandelsorganisationen WTO.
Værdigrundlaget har også et mere specifikt værdigrundlag for den eksterne optræden. EU forpligter sig her til at arbejde inden for rammerne af FN-pagten, fremme demokrati og retsstatsprincipper samt at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene og fremme en social og miljømæssig bæredygtig udvikling.
AIF finder det meget positivt, at der kommer en forfatningsmæssig ramme om EUs globale politik med et værdigrundlag, der er fremsynet og hviler på et samfunds– og menneskesyn, som vi også bekender os til. Dermed er grunden lagt for, at EU kan spille en progressiv rolle globalt.
EUs handels- og udviklingspolitik skal ses i tæt sammenhæng
EU skal gå forrest for at sikre, at der kommer en fri og retfærdig verdenshandel. Det kræver, at EU hurtigst muligt afvikler sin eksportstøtte til det europæiske landbrug, åbner sine markeder for produkter fra u-landene og afkobler socialpolitikken fra den øvrige landbrugsstøtte.
I WTO må EU stille krav om, at alle lande, herunder USA, tilsvarende afvikler deres eksportstøtte. Samtidig må EU stille krav om, at overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder bliver indarbejdet i alle aftaler under WTO.
Endelig må EU reformere sin interne godkendelsesprocedure ved internationale handelsaftaler, så ministerrådet efterfølgende skal tage stilling til den samlede aftale, og ikke som nu hvert enkelt punkt. Derved forhindres, at et enkelt medlemslands særinteresse blokerer de nødvendige indrømmelser til u-landene.
EU skal se bistandspolitikken i tættere sammenhæng med handelspolitikken, så de to indsatser i højere grad kan supplere hinanden. U-landene har ikke brug for et enten eller, men skal både have særlige fordelagtige handelsvilkår og bistandshjælp, hvis landene skal udvikle sig.
EUs andel af den samlede bistand er stigende, men fortsat beskæmmende langt fra FNs mål om 0,7 procent af et lands BNI. Derfor skal EU-landene også skrue op for ambitionerne på dette område, og kun se de 0,39 procent, som alle EU-landene har forpligtet sig til at nå i 2006, som første skridt. Næste skridt skal være at EU-landene når de 0,7 procent i 2010.
Hovedindsatsen for EUs bistand – og medlemslandenes – skal fortsat være fattigdomsbekæmpelse, med hovedprioritet på de allerfattigste lande. Dertil skal komme indsatser for at fremme andre dele af EUs værdigrundlag som demokrati og retsstatsprincipper, men midlerne hertil må ligge uden for bistandsrammen. AIF støtter forslaget om en særlig EU-kommissær for menneskerettigheder, da det vil øge fokus på dette område i EU-fællesskabet.
Også på bistandsområdet skal EU fællesskabet påtage sig en langt stærkere koordinerende rolle, så det ikke bliver landes særinteresser, men de fælles målsætninger fra værdigrundlaget, der bestemmer prioriteringerne. Endelig bør EU opsamle fælles erfaringer, så samme fejl ikke gentages af de forskellige medlemslande. Det enkelte EU-lands bistand kan stadig fastlægges på et højere niveau.
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal koordineres tættere
Det er især inden for dette område, at der er brug for en større reformering, så EU i langt flere tilfælde kan tale med én stemme. Derfor støtter AIF EU-konventets forslag om en EU-udenrigsminister, der i langt de fleste tilfælde kan repræsentere fællesskabet udadtil.
Der er således brug for en stærkere koordinering af EU-landenes udenrigspolitik, selv om samarbejdet fortsat skal bygges på 25 suveræne stater. I praksis har EU-landene på langt de fleste områder inden for udenrigspolitikken fælles interesser.
Der er også behov for tættere koordinering af sikkerhedspolitikken, så EU-landene bedre kan samordne fredsbevarende indsatser og andre tiltag, der kan medvirke til at forhindre en konflikt i at udvikle sig til væbnet handling. Derfor er det naturligt, at Danmark ophæver sit særlige forbehold på dette område.
Det overordnede ansvar for sikkerhedspolitikken skal fortsat lægge hos FN, og derfor kan EU kun medvirke i militære aktioner, hvis de sker under et mandat fra FNs sikkerhedsråd. Selv med et FN-mandat er det fortsat op til hvert enkelt medlemsland at afgøre, om de aktivt vil støtte en EU aktion, men et FN-mandat skal i fremtiden gøre det muligt for EU at agere i fællesskabets navn.
Derfor støtter AIF ideen om udviklingen af en fælles krisestyringskapacitet, som både rummer den civile og militære kapacitet, så EU kan komme med et vægtigere bidrag inden for krisestyring.
Endelig ønsker AIF udviklingen af en fælles koordineret flygtningepolitik, så flygtninge behandles ens i alle EU-landene. Det er i vores øjne en uundværlig del af en fælles krisestyring, hedder det afsluttende i udtalelsen fra landsmødet i Arbejderbevægelsens Internationale Forum.
Kilde: www.aif.dk
