U-landsborgere må til at betale mere i skat

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Skatteindtægter kommer til at spille en voksende rolle også i fattige landes nationaløkonomier. Det var en af konklusionerne på et velbesøgt seminar om skattepolitik og skattereformer i udviklingslandene, som Udenrigsministeriet holdt den 22. juni.

Opbygning af et velfungerende skattesystem er en del af svaret på de voldsomme fattigdomsproblemer, som u-landene døjer med. Skattepolitik spiller derfor en stigende rolle i udviklingssamarbejdet.

Udviklingsbistanden kan ikke alene finansiere de store behov i de fattigste lande. Det er nødvendigt med større selvfinansiering af sundhed, uddannelse, infrastruktur, sikkerhed, et fungerende retssystem m.m. Og det skal ske bl.a. ved øgede skatteindtægter.

Og skatteindtægterne er stigende i en række u-lande, og skattereformer tages i stigende grad op i dialogen mellem bistandsgivere og modtagerlandene. Men som det ikke vil være fremmed for danske skatteydere, er skat og moms ikke så enkelt en sag.

Hvordan skal u-landene balancere mellem på den ene side hensynet til at skaffe skatteindtægter mest effektivt med billigst mulig administration og på den anden hensynet til, at de fattigste bør betale mindst skat – og samtidig sikre, at skatteregler bør fremme private investeringer i produktion og beskæftigelse? Hvilke skatter er mest effektive til det?

Et af de mulige svar kunne være at indføre moms med fritagelse for de varetyper, som vejer tungest i de fattiges husholdningsbudgetter.

Hvordan skabes den nødvendige tillid mellem skattebetalere og regeringer/det offentlige, som kan øge betalingsvilligheden hos dem, der kan betale skat, og sikre borgernes tilstrækkelig indsigt i, hvordan skatteindtægterne bliver brugt?

Og hvordan sikres, at skatteindtægterne reelt bliver brugt til at fremme et retssamfund, reduktion af fattigdom og bæredygtig udvikling? Et muligt svar er gennem demokratisering af det politiske system, så skattespørgsmål kommer højere på den politiske dagsorden.
Et andet område, hvor der skal sættes ind, er at styrke foreninger for skatteydere, f.eks. landbrugsforeninger, industriforeninger og fagforeninger.

På seminaret, som blev holdt af Udenrigsministeriets Bistandsfaglige Tjeneste, blev der præsenteret og diskuteret 2 bud på, hvordan skattereformer og udviklingssamarbejde kommer til at hænge bedre sammen:
Taxation and the Political Agenda, North and South
Tax Policy Reform in Developing Countries
Indlæggene kan downloades på www.um.dk