Den kenyanske midtbanespiller Seif Mutie er i næste uge til prøvetræning i AGF. Men klubben kender ikke noget til ham på forhånd, skriver internetsiden bold.dk onsdag.
Seif Mutie er 28 år og tidligere landsholdsspiller for Kenya. Bl. a. spillede han for landsholdet i VM-kvalifikationsturneringen til slutrunden i Frankrig i 1998.
Den offensive midtbanespiller er et ganske stort navn i sit hjemland, hvor han har spillet hele sin karriere hos klubber som Oserian og Re Union i den bedste række, men nu vil han altså gerne prøve lykken i udlandet og har fået en uges test i AGF.
Kontakten imellem Mutie og AGF er formidlet via AGFs tidligere formand Johannes Abildtrup, der for tiden arbejder med at grundlægge en skole for hjemløse børn i Kenyas hovedstad Nairobi, skriver bold.dk