“Hos Peter Frederiksen er der stort set frifindelse efter tåbeparagraffen… i virkeligheden var langt de fleste på venstrefløjen, skriver han, blot styret af ungdommelig idealisme og ønskede ikke brutal totalitarisme eller blodige opgør med (klasse)fjenden. Og de ville heller ikke have den kampucheanske kommunisme indført i Danmark”.
Sådan kommenterer Berlingske Tidendes anmelder, Bent Blüdnikow, bl.a. bogen “Kindkys af Pol Pot. Kampuchea og den danske forbindelse”, som historikeren Peter Frederiksen netop har udgivet.
Blüdnikow skriver videre bistert om venstrefløjens internationale gøren og laden i 1970erne og 80erne:
– De hyggelige folkesocialister drog på pilgrimsrejser til hungerlandet Nordkorea… Maoisterne dyrkede vennerne i bl.a. Kampuchea og Albanien. Venstresocialisterne knyttede venskaber og samarbejdsaftaler med terrorister i Mellemøsten på deres missionstur. Og Mogens Lykketoft drog til Castros Cuba og priste det. Sådan havde alle grupperinger deres specielle venner.
Blüdnikow fortsætter indigneret: – I det lille danske akademiske miljø er der nok at dække over, og man kan have sine tvivl om, hvorvidt det faghistoriske miljø i Danmark ejer tilstrækkeligt mod til hudløs ærlighed i spørgsmålet om venstrefløjens flirt med bødlerne og de moralske implikationer.
Anmeldelsen har overskriften “Folkemordernes danske talerør”.
Læs mere om bogen her på nyhedssiden dags dato.
