En såkaldt storalliance med tidligere premierminister Sheikh Hasina i spidsen ser ud til at vinde mandagens parlamentsvalg i Bangladesh, skriver flere nyhedsmedier.
Det viser de første valgresultater. Hasina og hendes Awami League har vundet 13 af de første 14 optalte valgdistrikter, siger valgembedsmænd i hovedstaden, Dhaka.
Hendes modkandidat Khaleda Zia, også en tidligere premierminister, har hidtil kun vundet et af parlamentets 300 pladser. Det endelige valgresultat ventes først tirsdag.