Omstridt forfatter til Danmark

Redaktionen

Fra torsdag den 11. marts til søndag den 15. marts får Danmark besøg af den amerikanske journalist og forfatter Sherry Jones, der har skrevet bogen “Medinas Juvel”, som et amerikansk forlag ikke turde udgive, fremgår det af JP online onsdag

Hun udgav i efteråret 2008 bogen om Muhammeds ynglingshustru Aisha under stor medieopmærksomhed.

Sherry Jones er inviteret til Danmark af litteraturfestivalen “Vild med ord”, der finder sted i Århus i næste uge med temaet “Verden i litteraturen – litteraturen i byen”. Sherry Jones skal deltage i et offentligt arrangement søndag den 15. marts i Ridehuset.

Her skal hun debattere med bl.a. den danske imam Abdul Wahid Petersen, der har udtrykt principiel modstand mod, at forfattere digter videre på hellige religiøse skikkelser og deres liv og levned.