Af Jørgen Henningsen og Jørgen E. Olesen,
begge fremtrædende medlemmer af regeringens klimakommission
Den stærkt voksende globale produktion af biobrændstoffer var en af de væsentligste faktorer bag de stærkt stigende fødevarepriser i 2007.
Produktionen af bioetanol og biodiesel førte nemlig til, at kornlagrenes størrelse blev væsentligt reduceret, og spekulation i kornmarkedet førte til voldsomt voksende fødevarepriser. Det havde kolossale konse-kvenser for de fattige i u-landene.
Siden 1997 er omfanget af sult og underernæring vokset med 200 millioner til nu mere end 1 milliard mennesker i verden, der ikke får mad nok – med enorme sociale, økonomiske og sundheds-mæssige konsekven-ser på både kort og langt sigt.
Hvis vi ukritisk satser på biobrændstoffer, hvor produktionen konkurrerer med produktionen af fødevarer, vil denne problemstilling blot forværres. Dette er naturligvis kun etisk forsvarligt, hvis der er tilstrækkeligt med fødevarer i verden.
Det etiske dilemma
Nogle vil hævde, at Danmarks eksport af fødevarer i det store og hele må ses som en form for ‘klimamæssig’ kompensation for vor betydelige import af industriprodukter, der belaster andre landes CO2-regnskab, uanset om det drejer sig om industrilande eller udviklingslande.
Dette er dog et argument af begrænset værdi, da størstedelen af vor landbrugseksport er baseret på animalske produkter, der belaster klimaet relativt meget.
Under alle omstændigheder vil omlægning af dyrkningsmønstret mod store mængder energiafgrøder med rette kunne hævdes at være at snyde på vægten – en disciplin der dyrkes af mange, men næppe en, Klimakommissionen vil anbefale.
I betragtning af at verdens fødevareforbrug forventes at blive fordoblet over de kommende 40 år, er der ikke kun tale om snyd på vægten. En ensidig dansk fokus på bioenergi frem for fødevarer vil med rette kunne betragtes som medvirkende til at fremme sult blandt verdens fattige.
Denne situation forværres af klimaændringerne, som især vil ramme hårdt i de fattigste u-lande, hvor sult og hungersnød er mest udbredt.
Uanset at dansk fødevareeksport næsten udelukkende går til høj-indkomstlande, vil en reduceret dansk fødevareproduktion skubbe yderligere til de stigende fødevarepriser med de konsekvenser, dette kan have på globalt plan.
———
Jørgen Henningsen har næsten 20 års erfaring fra EU-kommissionen og er nu pensionist. Han var leder af Kommissionens forhandlinger af FN’s klimakonvention og den efterfølgende Kyoto-protokol.
Jørgen E. Olesen er forskningsprofessor på Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og medlem af FN’s klimapanel (IPCC). Begge forfattere er medlemmer af Regeringens klimakommission
Uddrag af indlæg på “gæsteblog” i www.ing.dk – bringes på u-landsnyt.dk med tilladelse.
