Kinas militære budget for 2010 stigee med 7,5 procent i forhold til året før, og det er mindre end ventet, skriver dagbladet Information torsdag.
Kina er i mange år blevet kritiseret for at øge forsvarsudgifterne med tocifrede procenter. Der er dog blandede reaktioner fra eksperter i forhold til Kinas udmelding.
– Det kan godt være, at deres stil er blevet hæmmet lidt af den globale finanskrise. Det er sket for alle. Men ud over det, så vil jeg ikke læse alt for meget ud af et enkelt år med en mindre stigning, siger Ron Huisken, Kina-ekspert ved Australien National University.