For 8. gang præsenterer Center for Kultur og Udvikling en landsdækkende, international kunstfestival, der tager udgangspunkt i aktuel og nytænkende billedkunst, film, musik, litteratur og scenekunst.
I det første My World nyhedsbrev, der blev udsendt onsdag, løftes sløret for festivalen, der foregår fra 26. august – 12. september 2010.
Festivalen starter i Nordjylland og rejser gennem landet for at nå frem til København, hvor festivalen når sit højdepunkt med 10 intense dage spredt ud over byen.
My World tager afsæt i kunstnerens verdensbilleder. Festivalen går på tværs af regioner og grænser med bl.a. spritnye internationale produktioner skabt særligt til festivalen. Mødet og samarbejdet er i centrum, når danske og internationale kunstnere udvikler deres fælles værker.
Har du lyst til at modtage nyhedsbrevet eller har input til det så skriv en mail til [email protected]
Læs mere om festivalen: http://www.cku.dk/dccd/cku.nsf/doc/imagesshort?OpenDocument