Lene E.: Også i Israels interesse, at det bliver bedre i Gaza

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I anledning af konfrontationen tidligere mandag mellem den israelske hær og nødhjælps-aktivister ud for Gazas kyst, understreger udenrigsminister Lene Espersen (K), at det også er i Israels interesse hurtigt at forbedre forholdene for befolkningen i Gaza.

Det hedder i presseudtalelsen:

”Der er endnu ikke fuld klarhed over hændelsesforløbet. Men uanset hvad, er det tragisk at menneskeliv er gået tabt, og det kan jeg kun beklage på det kraftigste. Min medfølelse går til de dræbte og sårede. Uanset hvad der er sket og hvem der bærer ansvaret, er overdreven magtanvendelse uacceptabelt.

Det er helt afgørende, at tragedien undersøges fuldt ud. Det gjorde vi fra dansk side helt klart overfor den israelske ambassadør, som tidligere i dag var indkaldt for at forklare sammenstødet. Det er i Israels egen interesse at komme til bunds i sagen.

Danmark er i tæt kontakt med særligt de andre EU-lande for at overveje EU’s videre skridt, og jeg er enig i de udtalel-ser der er kommet fra EU’s uden-rigsrepræsentant. Alle parter må nu sikre, at situatio-nen ikke eskalerer, for det gavner ikke nogen.

Dagens sammen-stød sætter endnu engang fokus på behovet for at der åbnes fuldt ud op for nødhjælp, genopbygningsmaterialer, personer og varer ind og ud af Gaza.

Det er en dansk og europæisk prioritet at forholdene i Gaza hurtigt forbedres for civilbefolkningen. Dagens tragiske hændelser understreger, at det også er i Israels egen interesse.

Udenrigsministeriet har ikke modtaget oplysninger om, at der skulle befinde sig danskere ombord på nødhjælpskonvojen til Gaza. Den danske ambassade i Tel Aviv er i løbende kontakt med de israelske myndigheder.”

Kilde: www.um.dk