Mobile Mini Circus for Children (MMCC) i Kabul er en lille succeshistorie i Afghanistan – et hit ikke bare for de børn, der går der, men også rundt omkring i provinserne og i lokale medier. På landets eneste cirkus-skole for børn arbejder man med en ny tilgang til undervisning, der bl.a. handler om at introducere den afghanske befolkning for en ‘anden kvalitetsfaktor’. Det ser de danske initiativtagere som en absolut nødvendigheden i genopbygningen af det krigshærgede land.
Af Daniel Henschen, redaktionel tovholder på U-landsnyt og informationsmedarbejder på Center for Kultur og Udvikling (CKU).
Når de tre bolde roterer gennem luften, kaster morgenlyset skarpe skygger på ansigterne. Publikum sidder på det tørre støv og griner op til de jonglerende børn – 45 piger og 130 drenge. En mand med tv-kamera filmer koncentreret seancen, da en giraf stikker sit papmachéhoved ind over scenen. Mobile Mini Circus for Children (MMCC) er blevet fast mediestof i Afghanistan, og kameramanden er langt fra den første, der besøger Maktabe Sarkas – ’cirkusskolen’ – i Kabul. Under sommerens festivaluge blev børnenes forestilling vist på fem til seks forskellige tv-kanaler – per dag.
Der er sket meget på de syv år, siden Berit Mühlhausen og David Mason kom fra Danmark til Afghanistan få måneder efter Taliban-regeringens fald – og startede det hele fra bunden.
– Jeg så, at der var et stort behov for artistiske og kulturelle aktiviteter, fortæller David Mason, men folk har været så optaget af 30 år med krig, usikkerhed og den slags kultur, der handler om at overleve. Derfor var det svært at få dem til at indse, at de også havde kulturelle behov, og at de kunne bruge deres egne evner til at tilfredsstille de behov.
Siden da har flere og flere fået øjnene op for, at kultur og fællesskabsfølelse kan være nogle af de vigtigste elementer, når det handler om at skabe et samfund med sammenhængskraft. Skolen er i dag det eneste sted i Afghanistan, hvor der undervises i cirkus. Og med kvindelige lærere og elever fra de fleste af landets etniske minoriteter peger den på muligheden for et mere harmonisk samfund bag den aktuelle vold og splittelse.
Cirkus er ikke bare ’cirkus’
Borgerkrigen og Talibanstyret har ellers været ødelæggende for kulturlivet, og gøgl, som man kender det fra resten af verden, er stort set ukendt i Afghanistan. Hårde odds for det nye cirkus. Men for Berit Mühlhausen kan det faktisk vise sig at være en styrke, at afghanerne ikke har nogen cirkustradition:
– De har ikke den fastlåste idé om, hvad cirkus er og kan være, som vi har i Vesten. Det betyder, at de kan forme konceptet efter deres egen kultur og de behov, de har.
Og man skal ikke have været længe på skolen i Kabul for at for at få udfordret fordommen om, at cirkus skal handle om akrobatik og eksotiske dyr: Ud af et åbent vindue strømmer lyden af børnestemmer, der repeterer gloser og regnestykker. Det er ikke bare de offentlige forestillinger med teater og spektakulære akrobatiske øvelser, der skaber interesse om skolen. Staben på ca. 15 lærere underviser samtidig i traditionelle skolefag som regning, matematik og koran-vers. Cirkusskolen handler nemlig ikke kun om at lære at begå sig foran et klappende publikum. På MMCC ser de cirkus som en måde at gå til verden på, også i undervisningen. Derfor lærer børnene de traditionelle skolefag ved at integrere legen og sporten fra cirkuset, og de maler og er kreative i og ved siden af undervisningen.
Siden starten er det koncept ved at brede sig til andre dele af Afghanistan. Indtil nu har skolen optrådt for over en million mennesker og er nået ud i 16 af landets 34 provinser. Ved siden af hovedkvarteret i Kabul er der åbnet nye centre i byerne Bamyan og Herat, og i fremtiden forventer Berit Mühlhausen og David Mason en udvidelse i den nordlige og østlige del af landet.
Genopbygning kræver kreativitet
På langt sigt drømmer Berit Mühlhausen om, at skolen ligefrem kan danne grundlaget for et nationalcirkus, der repræsenterer Afghanistan ude i verden. Sidste år modtog MMCC en dansk håndsrækning til fremtidsdrømmen i form af støtte fra Den Danske Ambassade i Kabul og Center for Kultur og Udvikling (CKU) i form af et treårigt program for kultur og udvikling i landet. Det betyder oprettelsen af en højere, mere specialiseret uddannelse for de dygtigste elever, som så kan bruges som lærere på de nye skoler i forskellige egne af Afghanistan. Men allerede nu kan skolen bidrage til at styrke den nationale sammenhængskraft på tværs af religion og stamme. For måske udspiller MMCCs vigtigste rolle sig på et mere diffust plan, hvor cirkus er en måde at se på sig selv og verden:
– Forestil dig et land, hvor mere end 30 års krig har udslettet næsten alle former for kultur, udfoldelse og underholdning for børn. Dét er Afghanistan!
Berit Mühlhausen forklarer, at MMCC på et indirekte plan kan være med til at inspirere og motivere andre aktører og også de afghanske medier. Det handler bl.a. om, at de, der virkelige er gode til noget, bliver anerkendt for det – og på den måde bliver forbilleder uanset etnisk baggrund alder eller køn. Lige nu har skolen således 80 unge artister, som er næsten færdigudannede med specialisering inden for et bestemt felt som akrobatik eller jonglering.
Berit Mühlhausen har oplevet, hvordan den samlede kvalitet stiger inden for alle områder, når de dygtigste børn får mulighed for at blive endnu bedre. Og hun afviser at det bare er import af skandinaviske værdier: Legende læring og en uafhængig børnekultur på egne præmisser giver også mening i Afghanistan.
– Det er faktisk som at åbne en helt ny verden og kultur for dem, hvor værdierne og måden at opføre sig på er meget anderledes – og positive!
Den tidligere afghanske undervisningsminister har da også rost initiativet som et potentiale for en befolkning, der med 30 års borgerkrig har været vant til at prioritere overlevelse over kreativitet og iværksætterlyst. Det er Berit Mühlhausen selvfølgelig meget stolt over. Men hun understreger, at skolens eksistens i sig selv er med til at rykke ved noget for dem, der engang skal overtage landet.
Som et første skridt på vejen er MMCC nu en del af programmet på det nationale uddannelsesfjernsyns program. Men som Berit Mühlhausen og David Mason føjer til, sættes en stor del af skolens aftryk på lokalplanet:
– Vi kender mange lærere og organisationer, som holder fast i det, vi har instrueret dem i, og som rent praktisk skaber et sjovt miljø for børnene.
Måske en selvfølge i Danmark, men store ord i Afghanistan: Med en menneskealders borgerkrig, der har skabt apati og frustration, kræver landets genopbygning i den grad kreativitet og initiativ. Så et ’ sjovt miljø’ kan faktisk være noget af det, der er rigtig meget brug for!
