OECD roser dansk bistand, men foreslår også forbedringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

OECD’s udviklingskomite gennemgår med regelmæssige mellemrum de enkelte medlemslandes udviklingsbistand i form af et såkaldt Peer Review.

Et Peer Review forestås af to medlemslande, og denne gang er det Grækenland og Nederlandene der har stået for gennemgangen af Danmarks udviklingsbistand.

ROS

OECD fremhæver Danmarks høje prioritering af udviklingsbistanden, herunder regeringens beslutning om at fastholde bistanden på mindst 0,8 pct. af bruttonational­ind­komsten.

Det placerer Danmark som en af de førende donorer, og samtidig fremhæver OECD den danske udviklingsbistands fleksibilitet og høje kvalitet.

OECD anerkender de mange forandringer og forbedringer, som dansk udviklingspolitik og -bistand har gennemgået siden den sidste OECD-gennem­gang i 2003.

Fokuseringen af dansk udviklingsbistand med støtte til få, udvalgte sektorer i de 16 danske programsamarbejdslande og den høje prioritering af støtte til f.eks. kvinder får således rosende ord med på vejen af OECD.

FORSLAG TIL FORBEDRINGER

OECD opfordrer til, at Danmark bygger videre på de mange erfaringer der er gjort med indarbejdelse af tværgående hensyn – så som

> kvinder, miljø, menneskerettigheder og demokratisering,
> arbejdet i skrøbelige stater som Afghanistan, Sudan og Irak,
> opbygning af kapacitet i særligt den offentlige forvaltning i udviklingslandene
> decentraliseringen af den danske bistand.

De erfaringer bør bruges til at videreudvikle den danske indsats, men bør også deles med andre donorer, der har lignende udfordringer.

OECD påpeger samtidig, at Danmark er relativt restriktiv når det gælder om at yde generel budgetstøtte.

Kilde: www.um.dk