Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme (1)
Verden ændrer sig i hastigt tempo, morgendagens trusler, muligheder og udfordringer vil være anderledes end gårsdagens.
Den danske bistand til kampen mod terrorisme skal tage afsæt i de presserende problemer i udviklingslandene, som vi kan identificere nu, og dem som vi kan se komme. Her er udviklingsbistanden et aktivt udenrigspolitisk instrument. Det gælder ikke mindst med hensyn til at fremme stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme.
Regeringen styrker derfor udviklingsbistandens bidrag til bekæmpelse af den globale terror som led i en samlet dansk anti-terrorindsats med sigte på både et modsvar her og nu rettet mod den aktuelle terrortrussel og en langsigtet indsats rettet mod det voksende rekrutterings- og sympatigrundlag for den ny terrorisme.
Danmark yder allerede gennem udviklingsbistanden et væsentligt bidrag til kampen mod den internationale terrorisme, ikke mindst gennem den omfattende danske bistand til Afghanistan og Irak. Hertil kommer regeringens nye arabiske initiativ, der også omfatter tiltag i Nordafrika.
Med nærværende principplan fastlægges rammerne for og øremærkes midler til det kommende arbejde med at gennemføre nye, konkrete indsatser i udvalgte udviklingslande og regioner. Forpligtelse og vilje til at fremme forandring – modernisering og udvikling; demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse – samt dialog, ejerskab og medansvar er blandt de grundlæggende principper for indsatsen.
Mens mange indsatser inden for udviklingsbistanden, først og fremmest indsatsen for konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse, er rettet mod nogle af terrorismens grundlæggende årsager, fokuserer principplanen på de helt særlige ekstra indsatser, der enten direkte styrker de fattige landes muligheder for at bekæmpe den internationale terrorisme eller som er direkte rettet mod sårbare grupper i lande og områder, hvor udviklingen peger mod en mærkbar radikalisering af samfundet.
Indsatsen til bekæmpelse af terrorisme skal ses som en del af den samlede, langt bredere udviklingsindsats, der også bidrager til at fremme en mere fredelig og stabil verden i vækst og fremgang.
Med ca. 145 mio. kr. øremærket til nye, konkrete indsatser i perioden 2004-2006 vil Danmark også på det særlige terrorbekæmpelsesområde forsøge at bidrage til at gøre en forskel til det bedre. Til gavn for de berørte samfund – og vores eget.
Indledning
Den nye terrorisme er en af vor tids største udfordringer. Terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 og de efterfølgende terroranslag i Kenya, Indonesien, Saudi Arabien og Marokko og flere andre lande viser, at den moderne terror er inde i en farlig og dynamisk udvikling. Verdenssamfundet er konfronteret med terrorister med evne og vilje til at slå til med massemord på en global skala.
En ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk situation med et asymmetrisk trusselsbillede tegner sig stadig tydeligere. En trussel, som kræver et konsekvent og flerstrenget internationalt modspil i form af et effektivt forsvar mod nye terrorangreb her og nu, men også en langsigtet strategi for, hvordan udviklingen kan vendes, før det er for sent.
Den nye, globale terror er i høj grad knyttet til en voksende ekstremisme og religiøs fundamentalisme, der kalder til et opgør med den vestlige verdensorden og dens grundlæggende værdier: Frihed, demokrati og menneskerettigheder.
Resultatet er en ny generation af terrorister for hvem ethvert mål, ethvert offer er legitimt. Grupper, der ofte handler uden konkrete politiske mål, håndgribelige motiver eller velformulerede strategier. Celler, der opererer gennem internationale netværk, og som ikke kan udryddes eller standses alene gennem målrettede aktioner mod deres ledere eller centre. Bevægelser, der løbende omgrupperer sig, knytter nye alliancer og skifter fokus afhængig af den aktuelle situation.
Stillet overfor denne trussel må det internationale samfund stå sammen. I kølvandet på 11. september er det lykkedes at samle en verdensomfattende alliance i kampen mod den ny terrorisme. Sammen med vore NATO-allierede og europæiske partnere har en effektiv politi-, efterretnings- og militær indsats effektivt forhindret gennemførslen af angreb mod Vesten.
Men det globale terrornetværk har også brutalt udset sig lettere og svagere mål med tragiske konsekvenser. Samtidig hermed sker der af flere forskellige årsager en radikalisering af især de unge i en række af verdens fattige og skrøbelige stater med det resultat, at rekrutteringsgrundlaget for den globale terror over en årrække risikerer at vokse markant, medmindre der sættes ind heroverfor allerede i dag.
Udviklingen kræver et effektivt globalt modspil i form af et bredt internationalt samarbejde vendt mod den aktuelle terrortrussel og en langsigtet indsats, der kan modvirke det voksende rekrutterings- og sympatigrundlag for den nye terrorisme. For at det kan lykkes, må de rige lande være rede til at støtte de fattige lande i kampen mod den internationale terror.
Bekæmpelse af international terrorisme er i overensstemmelse hermed en prioritet i regeringens udenrigspolitiske udspil En verden i forandring, ligesom regeringen med sit udviklingspolitiske udspil En verden til forskel har forpligtet sig til at støtte de fattige landes indsats i kampen mod terrorismen.
Her kan udviklingsbistanden bidrage til at støtte u-landenes efterlevelse af først og fremmest FN sikkerhedsrådsresolution 1373. Samtidig kan udviklingsbistanden bruges som et aktivt udenrigspolitisk instrument i den langsigtede bekæmpelse af nogle af terrorismens grundlæggende årsager i de lande, hvor der sker en stigende radikalisering, og hvor politisk ekstremisme og religiøs fundamentalisme er på fremmarch.
Med nærværende plan fremlægger regeringen et første bud på principperne for en fokuseret dansk udviklingsindsats mod den nye internationale terrorisme, der kan supplere bl.a. den eksisterende danske konfliktforebyggelses- og konflikthåndteringsindsats rettet mod vold og terroristiske handlinger med rod i regionale konflikter, etniske, religiøse modsætningsforhold mv.
Udviklingsindsatsen indfanger blot en lille del af de komplekse årsagssammenhænge, der knytter sig til fremvæksten af ekstrem fundamentalisme og terrorisme. Terrortruslen har selvsagt flere andre dimensioner. Den har også en europæisk og indenrigspolitisk dimension.
Terrornetværk som al Qaida rekrutterer også unge muslimer i vestlige samfund, og et antal internationale terrorbevægelser har vist sig at have base i Europa. Truslen fra terrorisme har også rod i processer i vores egne samfund, og en indsats rettet herimod vil være et vigtigt led i at komme ekstrem fundamentalisme og terrorisme til livs.
Denne indenrigspolitiske dimension falder imidlertid uden for denne principplan, der har sit fokus på udviklingslande: Tiltag der inden for rammerne af udviklingsbistanden kan medvirke til at mindske terrorismen med udspring i udviklingslande.
Se mere i afsnit 2 her på siden
