Sikkerhed, vækst – udvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Med prioriteringsplanen “Sikkerhed, vækst – udvikling” har regeringen meldt ud om sine prioriteter for dansk udviklingsbistand i perioden 2005-2009, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Planen blev offentliggjort torsdag.

Ministeriet fortsætter:
Af planen fremgår, at udviklingsbistandens reale niveau fastholdes på finanslovsforslaget for 2005. Danmark er i dag nr. 2 i verden, når det gælder bistandens størrelse og ligger langt over FNs 0,7 procent målsætning.

Fattigdomsorienteringen er i centrum i det nye udspil. Af den bistand, som Danmark giver direkte til udviklingslandene, går næsten 2/3 til Afrika.

Fra planen kan fremhæves:

– Regeringen styrker markant miljøindsatsen med yderligere 800 mio. kr. i 2005-2009;
– Kampen mod hiv/aids styrkes med 65 mio. kr. i 2005;
– Udviklingsbistanden sættes ind som et aktivt udenrigspolitisk instrument for sikkerhed og stabilitet i lande som Afghanistan (550 mio. kr. i 2005-09) , Irak (150 mio. kr. i 2005-06) og Sudan (op til 500 mio. kr. i 2005-09);
– Mere humanitær bistand og nye nærområde-indsatser skal hjælpe fattige i nød; hér og nu;
– Støtte til nye partnerskaber med de arabiske lande til demokrati, modernisering og udvikling;
– Yderligere støtte til erhvervsudviklingen i udviklingslande, herunder et nyt erhvervssektorprogram i Kenya (150 mio. kr. i 2005-09);
– 15 mio. kr. i 2005 til civilt-militært samarbejde med deltagelse af dansk forsvar.

Integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder udtaler i anledning af regeringens udviklingspolitiske udspil:

– Regeringen fortsætter sin omlægning af dansk udviklingsbistand. Udviklingsbistanden skal ikke mindst være relevant for de fattigste i vores samarbejdslande. Dansk udviklingsbistand får en mere klar miljøprofil, og vi optrapper kampen mod hiv/aids.

– Regeringen vil med nye nærområde-indsatser hjælpe endnu flere fattige mennesker i nød. Endelig skal bistanden bruges som et aktivt udenrigspolitisk instrument til fordel for sikkerhed og stabilitet i lande som Afghanistan, Irak og Sudan.

Læs strategien på: www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/DanskUdviklingssamarbejde/SikkerhedVaekstUdvikling2005-2009/index.asp

Forandringens trekant om stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme i Afghanistan, Irak og Sudan kan ses på: www.um.dk/Publikationer/Danida/Dansk/DanskUdviklingssamarbejde/Forandringens3kant/Forandringens3kant.pdf

De to publikationer kan bestilles direkte på: www.danida-publikationer.dk/

Kilde: www.um.dk