Af Jan Torp og Britt Tang Sørensen
Indlæg bragt i “Ingeniøren” 22. maj 2010
Det er ikke nogen nem opgave at være fattig bonde i Afrika. Dårlig jordkvalitet, barske klimaforhold og sygdomme er dagligdag.
Størstedelen af verdens fattigste mennesker er bønder. I et af klodens fattigste kontinenter, Afrika, er hen mod 70 procent af befolkningen således beskæftiget med landbrug.
Den afrikanske bonde må sande, at det gamle mund-held ’som man sår, høster man’ stadig er sørgeligt aktuelt.
Hvis frøet ikke spirer ordentligt eller er befængt med sygdomme, ja, så bliver planterne ikke ordentligt ud-viklede, høstudbyt-tet bliver lavt og af dårlig kvalitet.
De fleste bønder i Den 3. Verden er godt klar over, at god frøkvalitet er en betingelse for, at de kan brødføde familien, men det har vist sig uhyre svært for de fattigste bønder at fremstille eller skaffe sig adgang til frø af god kvalitet.
Derfor står forbedret frøforsyning til en overkommelig pris højt på dagsordenen i mange udviklingslande.
Dansk Center for Frøsundhed (DSHC) har som mål at være med til at afskaffe fattigdom i u-landene ved at forbedre sundheden og kvaliteten af de frø, fattige bønder bruger, for derved at øge udbyttet og sikre dets næringsindhold.
Risforskning i Cameroun
Dr Julienne Nguefack, forsker fra Yaoundé Universitet i Cameroun, samarbejder i øjeblikket med DSHC. Hun bemærkede for nogle år siden, at nogle bønder blandede bestemte tørrede blade eller rødder i deres frø under opbevaring for at beskytte frøene mod sygdomme.
Hun satte sig for at undersøge, om opblandingen havde en reel effekt.
Hendes forskning viste hurtigt, at det havde den rent faktisk. Hun fandt frem til, at de lokale naturprodukter var effektive til at hæmme svampevækst og kunne nedsætte angreb fra bakterier og insekter på frøet under lagring.
Julienne Nguefack ønskede at gå videre med denne forskning. Hun arbejder derfor nu på et projekt, der skal undersøge, om disse naturprodukter kan forbedre risudbyttet i Cameroun.
Juliennes interesse for specielt ris skyldes, at der i Cameroun kan være op til 60-100 pct. tab på risudbyttet om året. Ikke overraskende er der ganske få risproducenter, selv om der er masser af jord at dyrke på. Derfor skal 90 pct. af risen importeres til det centralafrikanske land.
Planteekstrakter til bekæmpelse af sygdomme
Planteprodukterne kommer fra udvalgte naturlige planter i bøndernes lokalområde. Produkterne udvindes fra planten dels som ren planteolie-essens, dels som udtræk af vand fra planten og endelig som alkoholudtræk fra planten.
Ved at teste forskellige planteekstrakter kan man nærme sig det specifikke aktive stof, der kan hæmme svampeangreb.
Julienne Nguefacks store interesse for disse planteekstrakter bliver ikke mindre af, at planteekstrakter er ”miljøvenlige, billige og nemme at anvende”.
Foreløbige resultater viser, at der specielt er én planteolieessens, der er særdeles effektiv og i høj grad hindrer svampevækst på risfrøene. Desuden viser udtræk med koldt vand fra planten stort potentiale som sprøjtemiddel til de udvoksede risplanter.
Den omtalte plante udviser dermed en helbredende effekt på risen under markforhold.
Dobbelt udbytte med alkohol
Det største høstudbytte blev opnået ved at behandle risfrøene med alkoholudtræk efterfulgt af planteolieessens. Faktisk opnåede man ved denne metode en fordobling af det totale høstudbytte.
Høstudbyttet er ikke den eneste gevinst ved brugen af disse planteprodukter. Miljøet får også en tiltrængt håndsrækning, idet planteprodukterne viser sig at være mere effektive imod svampeangreb end syntetisk producerede pesticider.
Indtil videre tegner metoden lovende for risudbyttet blandt bønder i udviklingslande, dog er der stadig et stykke arbejde for Julienne Nguefack:
– Nu handler det om at få en god og præcis formulering af planteproduk-ternes egenskaber. Produkterne skal testes på adskillige kornsorter og plantesygdomme, således at metoden kan anvendes så bredt som muligt. Den bedste løsning vil være et produkt, der er billigt, bæredygtigt og virksomt mod svampe og andre plantesygdomme, siger hun.
Julienne har forhåbninger om, at hendes forskning på sigt kan munde ud i en generel strategi for udviklingslandene, hvorved de kan kontrollere rissygdomme ved at bruge lokale planteprodukter.
——–
Jan Torp er lektor på Institut for Plantebiologi og bioteknologi ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, tidligere Center-leder for Danish Seed Health Centre for developing Countries (DSHC), og han har i mere end 20 år beskæftiget sig med frøforsyning i Den 3. Verden. Britt Tang Sørensen er miljøkemiker og videnskabsjournalist.
Artiklen gengives på u-landsnyt.dk med forfatternes tilladelse. Den blev bragt som gæsteblog på “Ingeniøren”.
