Sydafrika: Uro ved retssagen mod racisten Eugene Terreblanches drabsmænd

Forfatter billede

SYDAFRIKA, 6. april 2010 (BBC): Der var uroligheder foran retten, da de to landarbejdere, der har indrømmet at have tævet Eugene Terreblanche ihjel, idag blev stillet for retten i Ventersdorp i det nordlige Sydafrika, skriver BBC. Eugene Terreblanche var leder af den racistiske, ekstreme højrefløjs-organisation Afrikaanernes Modstandsbevægelse (Afrikaner Weerstandsbewegung). Omkring 200 medlemmer af modstandsbevægelsen var mødt op ved retten sammen med flokke af sorte, lokale beboere, og politiet måtte sætte pigtråds-afspærringer op for at holde dem adskilt.

De to landarbejdere på 28 og 15 år siger, at drabet skyldtes uenigheder over løn, men medlemmer af modstandsbevægelsen påstår, at mordet var politisk motiveret og et udtryk for det sorte Sydafrikas ønske om at slippe af med de hvide. Drabet og retssagen har påkaldt sig stor bevågenhed i Sydafrika, og har fået præsident Jacob Zuma til at udstede en appel til befolkningen om ro og besindighed.

Retssagen føres bag lukkede døre, at en af de anklagede er mindreårig.

Læs mere om retssagen og baggrunden for den på http://news.bbc.co.uk/