Et nyt hold danske kvinder er klar til at samle ind til stærke kvinder i Zimbabwe på det tredje hold ambassadører for Mellemfolkeligt Samvirkes netværk ’Kvinder for Indflydelse’.
– At være en del af ’Kvinder for Indflydelse’ handler både om at gøre den gode forskel, men også at være en del af en enestående gruppe, siger dette års formand Marianne Stagetorn Kolos, indehaver af Conditori La Glace i København, som glæder sig meget over 2010, som både tæller gengangere og nye ambassadører.
Blandt de nye ansigter er også tidligere verdensmester i roning Mette Bloch, direktør i INDEX: Kigge Hvid og adm. direktør Henning Larsen Architects A/S, Mette Kynne Frandsen.
SELVSYN GIVER PERSPEKTIV
– Da jeg sidste år tog til Zimbabwe og besøgte de her kvinder, var jeg i færd med en slem skilsmisse. Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke havde noget som helst at brokke mig over. De her kvinder har ikke særlig meget, men brænder helt ind i hjertet for at skabe en fremtid for andre. De skaber udsigter i et land, der ikke har nogen, fortæller Michelle Hviid.
NOGET AT LEVE OP TIL
Der er en hel del af leve op til for det nye hold ambassadører.
De to første år har ’Kvinder for Indflydelse’ indsamlet over 1,6 millioner kroner.
Pengene er gået til tre konkrete projekter i Zimbabwe, som uddanner kvinder i ledelse, systematisk indberetter politisk motiverede overgreb og kæmper imod vold mod kvinder, skriver MS i en pressemeddelelse.
Se også
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/kvinder-indflydelses-hold-i-2010-er-klar-efter-sto