Vi har nu set, hvordan dansk bistand til landbrugssektorens småbønder opererer i stadig færre af verdens u-lande.
Den er forsvundet i Malawi, Eritrea, Zimbab-we, Nicaragua og Kenya, vil snart gøre det også i Vietnam, og fortsætter kun i reduceret og omlagt form i Benin i Vestafrika.
Lad os tage sydpå i Afrika, til et af vore største modtagerlande, Mozambique og kigge nærmere på, hvad Danida skriver til politikerne i følgepapirerne til finanslovforslaget for 2010.
Ja, her er beskeden klar: “Sektorprogramstøtten til landbruget, der har et samlet budget på 315 mio. kr., forventes afsluttet i 2010”.
Der ofres ikke mange linjer på, hvad programmet ellers går ud på. Står stort set blot, at “de primære indsatsområder omfatter støtte til regeringens egne bestræbelser indenfor landbrugs-udvikling både centralt og i provinserne”.
Men så kommer det: Landbrugsstøtten vil skam blive fortsat, nu skal den blot indlemmes som et af flere elementer i et helt nyt overordnet program for den private sektor, der skal hedde “Program-støtte til vækst og beskæftigelse”.
STORT OMNIBUS-PROGRAM I STEDET
Der er tale om et velpolstret omnibusprogram på 490 mio. kr. over 4-5 år (2010-2014) med mange gøremål.
Det skal tage sig af væsentlig udvidet støtte til navnlig små og mellemstore virksomheder for at beskæftige de store ungdomsårgange, forbedre erhvervslivet betingelser, støtte tekniske uddannelser særlig for landbrugsbaserede erhverv, tage hånd om information om markeds- og produktionsforhold og gå ind i mere direkte støtte til virksomheder.
Teksten er som skrevet af efter VK-regeringens Afrika-kommission, der ser erhvervsudvikling som primus motor. Småbønderne nævnes ikke i teksten til politikerne – ikke et eneste sted, selv om de udgør langt de fleste indbyggere i det land, man vil hjælpe. Og tæller de fattigste i et af verdens i forvejen fattigste lande.
Hvor er landbruget så henne i det nye program, der omtales som “den strategiske ramme for samtlige aktiviteter i den private sektor”? Hvor kan vi opspore det? Jo, der står i følgeteksten, at “Danmark forventes fortsat at bidrage til at finansiere den offentlige sektors indsats for at udvikle landbruget”.
SEKTORPROGRAMMET I DAG
Men lad os sige se lidt på det nuværende landbrugssektorprogram, hvis anden fase også bliver bliver den sidste, når det indstilles i december 2010. Det har bl.a. bestået i at støtte Mozambiques nationale plan for landbrugsudvikling (PROAGRI), anlæg af biveje og støtte til den private sektor med markedsadgang m.v.
Den overordnede målsætning er helt klar. Den står allerførst og siger, at det er at sikre en “bæredygtig forbedring af familiebrugenes levevilkår”. Småbønderne er altså fra første færd udpeget som hovedmålgruppe. Lige efter bogen, hvis fattigdomsorienteringen ellers skal stå “bøjet i neon over Danidas port”, som en kendt Venstre-udenrigsminister engang sagde.
Kigger man efter i Danidas såkaldte indikatortal for, hvad man ville nå og hvad man faktisk har opnået, er resultaterne imponerende.
Succeskriteriet for, hvor mange bønder, der skal hjælpes via den offentlige konsulenttjeneste, er sat til 222.300. Men man er nået ud til hele 354.070. Når det gælder antallet af kilometer biveje ude på landet, som er forbedret via “punktvise indsatser”, var målet 340 km, men man er allerede oppe på 371.
Og så er programmet endda først slut om et års tid. Måske ligger en del af forklaringen i, at Danida og andre donorer undervejs har fået hjælp fra en uventet kant.
Vi citerer: “Voldsomt øgede fødevarepriser, ikke mindst på hvede, ris og spiseolie, samt stigninger i transportomkostninger affødte sociale uroligheder i byområderne i Mozambique i begyndelsen af 2008. Dette medførte en fra regeringens side længe savnet opprioritering af landbrugssektoren og udarbejdelse af en national handlingsplan for fødevareproduktion”.
HVORDAN KAN MAN DOG GØRE DET?
Så er det man spørger: Hvordan kan man så fra dansk side – netop i dén situation – nedlægge et program, der ifølge sin egen målsætning har en større og mere stabil fødevareproduktion for øje? Et program, der har det store fattige flertal som “prime target”.
Jo, vil Danida nok sige: Vi hjælper dem da også i det nye program! Men gør man nu det i samme grad? Det er umiddelbart svært at se. Bl.a. fordi programmet får et meget stort og tilsyneladende diffust mandat, hvor landbruget – og ikke mindst småbønderne – vil have let ved at drukne i de mange delmål og (erhvervsrettede) aktiviteter.
Vi skal ikke gå mere i dybden her om den nye blandede bolchebutik. Det er også svært, eftersom den først åbner næste år.
Blot nævne at støtte til små og mellemstore virksomheder, der føres frem som et vigtigt mål i det nye omnibusprogram, pr. definition ikke omfatter de helt små mikrovirksomheder med mindre end 20 ansatte, og derfor reelt næppe befatter sig stort med eksempelvis den uformelle sektor – butikker uden vægge, som den er kaldt – hvor de virkeligt fattige opererer.
Og tag ikke fejl, Den uformelle sektor er MEGET stor i de fleste u-lande. Hvad med bønderne i den sammenhæng? Ja, de hører under betegnelsen mikro og udgør vel størsteparten af den uformelle sektor overhovedet.
Der er derfor et ocean til forskel på at ville hjælpe små og mellemstore erhvervsdrivende og så mikrovirksomheder. Det ved man udmærket i Danida, men der står intet om det i papirerne til politikerne.
KUN 2 SEKTORPROGRAMMER IGEN I MOZAMBIQUE
Ja, men når landbruget glider ud som selvstændigt sektorprogram, er det vel bare som led i den ofte nævnte tiltrængte koncentration af vor bistand på færre sektorer? Er det nu også det? Det er svært at se. For i få u-lande er der i forvejen forsvundet så mange sektorer ud af den danske bistand som i Mozambique.
Allerede i den første landestrategi for bistanden (1995-99) hedder det, at (de mange) sektorer og projekter reduceres til fordel for sektorprogram-mer i landbrug, semiindustrielt fiskeri, sundhed, uddannelse og energi med hovedvægt på enkelte provinser (Tete).
I den næste landestrategi for 2000-2004 siges det, at udfasning af sektorprogrammet for fiskeri er afsluttet og en tilsvarende neddrosling er undervejs for sundhed over 5 til 8 år. Denne udfasning er senere afløst af et nyt nationalt rettet sundhedsprogram, der løber fra 2007 til 2011.
Til gengæld – hed det – vil man satse så meget desto mere på landbrug, uddannelse og energi. Men nu – her i 2009 – er energi også forsvundet og uddannelse vil blive udfaset frem mod 2011.
Så tilbage er kun landbrug og sundhed og så mindre prioritetsområder som demokrati-støtte.
Det vil sige, at der uanset hvordan vi vender og drejer det kun vil være 2 sektorprogrammer tilbage i det store land i Sydøstafrika, som vi har bistået i over 30 år: Sundhedsprogrammet og det nye erhvervsorien-terede program for “vækst og beskæftigelse”.
Og så en stor voksende pose med stort set umaskeret erhvervsbistand, nemlig det såkaldte Business2business program, som støtter samarbejde mellem virksomheder i Danmark og Mozambique og en regeringsaftale (indgået i 2006) på 500 mio. kr. under blandede kreditter, som omfatter 3 kommercielle kontrakter.
EKSPERTERNES VURDERING
Hvad siger eksperter udefra til det? Vi tyer til en stor evaluering (eksamination) af udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Mozambique i årene fra 1992 til 2006, som kom ud i 2008.
Hvilket scenarie forestillede det uafhængige konsulenthold bag evalueringen sig så? Næppe det aktuelle. Konsulenterne betegner godt nok resultaterne af landbrugsektorprogrammet som “skuffende”, og peger på, at “de dansk-støttede indsatser er alt for spredte”.
MEN: Evalueringen noterer, at “landbrug er langt det vigtigste erhverv” og anbefaler, at “Danmark fortsat hjælper Mozambique med landbrug, også med sektorbudgetstøtte”.
Danida bør dog foretage “et grundigt eftersyn af sin indsats, og lægge mere vægt på at finde konkrete løsninger på lokale problemer” i sektoren. F.eks ved at “fokusere på en enkelt provins i kombination med en donorkoordineret indsats for generel udvikling af landområderne”.
Danida har jo så givet ikke fulgt denne anbefaling. Den er tilsyneladende kørt over af VKs afrikanske kommissions-eksprestog.
Og dét til trods for, at Danidas embedsværk ifølge resumeet af deres svar på evalueringsholdets råd anfører, at “anbefalingerne om prioritering af de enkelte sektorer (herunder som anført landbrug) vil være et vigtigt bidrag” (i forhandlingerne om at koncentrere bistanden på færre sektorer).
Men det var selvfølgelig også inden Afrika-kommissionens anbefalinger blev ophøjet til en status, hvor de går forud for andre hensyn og råd.
Summa Summarum: Endnu et landbrugssektorprogram forsvinder ud af dansk bistand.
Vi fortsætter gennemgangen af landbrugsprogrammernes skæbne i morgen og drager nordpå.
PS! Hvis man vil læse mere om vor bistand til Mozambique gennem årene, er journalist Peter Tygesens bog, “De gode Menneskers Land – Danmark i Mozambique”, udgivet i 2008 på forlaget People´s Press, god at få forstand af. Den er ganske vist i overvejende grad betalt af Danida, men trods denne skavank et kraftfuldt og grundigt stykke journalistisk arbejde (ISBN: 978-87-7055-311-7).
