KOMMENTAR
Af Ingeborg Gaarde,
stud.scient.pol. Debatindlæg bragt i Information mandag
FN har døbt (tirsdag) den 15. september til “global demokrati dag”. Formålet er at sætte fokus på demokrati og diskutere demokrati på såvel globalt som lokalt plan.
Demokrati opfattes af mange som vejen til en mere fredelig og harmonisk verden, og demokrati er en vigtig grundsten i Vestens krav til andre regioner om ”god regeringsførelse”. Men begrebet demokrati tillægges mange forskellige værdier, hvormed dagen i dag er en oplagt anledning til granske lidt i begrebet.
Demokrati betyder oprindeligt, at folket skal styre, og demokrati skal sikre, at hvert individ har retten til at bestemme over sit liv. Verdens ledere skal således ledes af folket ønsker og behov. Paradoksalt nok efterleves ideerne om folkestyre langt fra på globalt plan – her er det de stærkeste, der bestemmer.
Sammenslutninger som G8, G20, Verdensbanken og IMF og andre uformelle alliancer tager beslutninger, der har indflydelse på millioner af verdens indbyggere. En demokratisering af de globale styringsmekanismer er nødvendig.
Verden har brug for FN
FN er på nuværende tidspunkt den mest demokratiske instans i det internationale samfund. Men FN er langt fra perfekt og derfor udsat for megen kritik. De 5 permanente medlemmers vetoret i Sikkerhedsrådet må afskaffes, og der er generelt behov for mere gennemskuelighed og mindre teknokrati.
Men at konkludere, at ”FN har stort set ikke gjort noget godt her på jorden” som Venstres Søren Pind anførte tidligere på måneden, er en foruroligende udmelding fra en udenrigsordfører.
Hvordan ville verden se ud uden FN? Om end resultaterne af FN’s indsatser – og mangel på samme – er omstridte, så er det klart at FN har en præventiv rolle med hensyn til at undgå konflikter, idet FN har øget kendskab til kulturer og skabt dialog om globalt samarbejde og fred.
Dertil er kritikken af FN ukonstruktiv, så længe der ikke opstilles et demokratisk alternativ. Nye ideer til reform af FN hilses velkommen – eller helt andre tiltag til at forbedre det globale demokrati.
Et verdensparlament?
Realiseringen af en FN-reform, der flytter mere indflydelse til andre organer i FN, såsom Det økonomiske og sociale Råd (ECOSOC) er et bud på, hvordan magten kan flyttes internt i FN med henblik på at give alle lande mere indflydelse.
I forlængelse heraf har tidligere vicechef i Verdensbanken, Joseph E. Stiglitz, i forbindelse med den finansielle krise fremlagt forslag om at oprette et helt nyt globalt råd på niveau med Sikkerhedsrådet i FN. Et råd der i højere grad inddrager udviklingslandene.
Ud over at bygge videre på FN som instans for globalt demokrati kunne et andet eksempel være at skabe et globalt verdensparlament med direkte valg i tråd med EU-parlamentets struktur. Dette vil være et interessant scenarie for visionerne om demokrati på globalt plan – nemlig at ændre på konstruktionen hvor hvert land har én stemme, til at hvert individ har én stemme.
Man kunne forstille sig at placere Verdensparlamentet i Afrika og have regional kontorer rundt om i klodens fattigste områder for at give bedre mulighed for verdens fattigste til at sende repræsentanter til parlamentet. Det skal være en repræsentativ forsamling med garanti for deltagelse af både kvinder, unge og repræsentanter fra en mangfoldighed af etniske forgreninger.
Visioner for globalt demokrati
Om end ideerne kan skydes ned som “urealistiske”, er der brug for ideer til at nytænke globale strukturer, hvis vi i Vesten skal bryste os af at være bannerførere for demokrati. Et nyt verdensparlament til demokratisering af den globale verdensorden vil være et opgør med status quo, hvor de store og stærke bestemmer.
Der er brug for nye ideer til en demokratisering på alle niveauer, så demokrati bliver lig med reel indflydelse til alle individer – og ikke blot et hult begreb, som vi i Vesten ser os selv som eksponent for.
Den 15. september 2009 er en oplagt mulighed til at overveje, hvordan vi opfatter demokrati og hvordan vi fører visionerne ud i livet – på demokratisk vis, vel at mærke.
Debatindlægget blev bragt i dagbladet Information mandag den 14. september 2009 og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren. Ingeborg Gaarde er tidligere FN-praktikant og medarbejder hos Global Policy Forum i New York.
