Politiken: Pind bedre fra land i medierne end Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søren Pind (V) er kommet godt fra start i medierne og i sin første måned som udviklingsminister blevet citeret hele 25 gange i de store danske aviser, rapporterer dagbladet Politiken tirsdag.

Især Pinds besøg i Zimbabwe samt lanceringen af regeringens nye udviklingsstrategi har været årsag til den store mediebevågenhed. Det viser en opgørelse over Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Kristeligt Dagblad, Information og Weekendavisen, som Politiken Research har foretaget.

Til sammenligning var hans forgænger, Ulla Tørnæs (V), kun i de store dagblades avisspalter 14 gange i sin første ministermåned – og blot i 5 tilfælde handlede det om udviklingspolitik.

De andre 9 gange drejede det sig om hendes mand, Jørgen Tørnæs, som blev anklaget for at benytte illegal østeuropæisk arbejdskraft på sin gård.

Synlighed er ekstremt vigtig i forhold til at få politisk succes, vurderer ekspert i politisk kommuni-kation, Peter Goll.

– Jo mere du er i medierne som minister, desto mere troværdig fremstår du, forklarer han til Politiken.