Store NGOer til Pind: Skrot Tørnæs-udkastet til en ny bistandsstrategi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Flere bistandsorganisationer opfordrer den nye udviklingsminister Søren Pind (V) til at lægge afstand til sin forgængers udkast til en ny overordnet strategi for dansk u-landsvirke, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

– Danmark plejer at fokusere langt mere på fattigdomsbekæmpelse. Men med Ulla Tørnæs’ udkast til den nye strategi bliver den private sektor forgyldt på bekostning af NGO’er og bæredygtig vækst for den menige u-landsborger. Vi håber, at Søren Pind vil lægge en helt ny strategi, siger generalsekretær i Folekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

– Vi forventer bestemt af Søren Pind, at vore indsigelser vil blive hørt, og at han lægger afstand til Ulla Tørnæs udkast, siger Stubkjær.

Han bakkes op af generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen: – Det nytter ikke, at man fører ideologisk kampagne i en bistandspolitik, hvor man fordelagtiggør private virksomheder. Ideologien skal lægges på hylden, og det bør Søren Pind holde sig for øje, siger Frans Mikael Jansen.