VK-regeringens nye overordnede strategi for dansk u-landsvirke, der skal afløse SR-regeringens 16 år gamle strategi “Partnerskab 2000”, kommer op i regeringens centrale koordineringsudvalg onsdag, og hvis den som ventet godkendes her, ligger det til, at udviklings-minister Søren Pind (V) præsenterer strategien på et pressemøde fredag.
Det siger informerede kilder i Danida tirsdag til u-landsnyt.
Det betyder samtidig, at det er et åbent spørgsmål, hvor meget den nye udviklingsminister har ønsket at lave om på det hidtidige udkast (se link neden for), som han arvede fra forgængeren, Ulla Tørnæs (V).
Det er nemlig blot 3 uger siden, at Søren Pind trådte til, og en del af tiden har han været på farten i Afrika, nærmere betegnet Zimbabwe. Det giver ikke mange stunder til at slette, rette eller tilføje i.
Flere hjemlige bistandsorganisati-oner har ellers opfordret ham til at skrotte dele af udkastet, som alle-rede har været ude i strid modvind.
Danida vil holde en 3 uger lang lands-omfattende offent-lig høring om stra-tegien efter dens offentliggørelse.
Kilder anfører dog overfor u-landsnyt, at det i praksis ikke vil være meget – om noget væsentligt overhovedet – der kan laves om efter at den er godkendt i regeringen.
Den forrige strategi “Partnerskab 2000” eller “En verden i udvikling” kom for i den dav. SR-regerings koordinationsudvalg 15. marts 1994, altså – på nær en dag – for nøjagtig 16 år siden.
Det tidl. lækkede udkast til VKs bistandsstrategi ses i sin helhed på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-02-10/dokument-her-er-vk-regeringens-store-u-landsplan-l