Stor NGO til Pind: Hold fast i fokus på fattigdom i dansk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Det vigtigste er, at Søren Pind fastholder fattigdomsbekæmpelsen som bærende element i dansk udviklingspolitik. På den måde sikrer han den brede politiske og folkelige opbakning til det vigtige danske udviklingsarbejde”

Sådan siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach i en presse-udtalelse tirsdag i anledning af ministerskiftet på Asiatisk Plads, hvor Søren Pind (V) afløser partifællen Ulla Tørnæs som udviklingsminister.

Søren Pind står over for en travl tid i sit nye arbejde som Minister for udvikling og bistand. Efter flere års arbejde skulle Ulla Tørnæs i begyndelsen af marts have fremlagt den ny strategi for dansk udviklingsbistand. Det arbejde overtager den ny minister nu og dermed også regeringens koordinationsudvalgs ønske om at vedtage den med bred opbakning.

Trine Pertou Mach og MS byder den nybagte minister velkommen med åben dør og ønske om dialog.

– Vi ser utrolig meget frem til at indgå i en konstruktiv dialog med Søren Pind, som vi er sikre på har det samme mål som os, nemlig at udrydde verdens fattigdom og sikre en fremtid for alle verdens indbyg-gere, siger hun.

Hun peger – ud over den nye bistandsstrategi – på den danske ledelse af 2015-topmødet i New York til september som Søren Pinds anden store udfordring i sit nye arbejde.

– Som en af de 2 ledere af FN-topmødet om 2015-målene er det vigtigt, at Danmark igen går forrest i kampen mod fattigdom. Her kan Søren Pind spille en central rolle – hvis han ønsker det, siger Trine Pertou Mach.

– Det bliver helt afgørende om Danmark denne gang kan formå at stå i spidsen for en FN-proces, hvor alle verdens lande inddrages i beslut-ningsprocessen. Søren Pind gør klogt i at kigge tilbage på læren fra klimakonferencen i København, for verden har ikke råd til endnu en svipser, gør MS-forkvinden gældende.

Yderligere oplysninger hos Trine Pertou Mach på tlf. 23 35 09 65 eller pressemedarbejder i MS, Sara Schlüter, på e-mail [email protected] eller tlf.
60 43 43 21