KOMMENTAR
Af Jesper Søe
journalist med u-landsforhold som speciale
Der står vel sagtens blomster på bordet i dag i kontoret på 6. sal i betonbunkeren på Asiatisk Plads, hvis udviklingsministerens nærmeste medarbejdere ellers erindrer, at denne torsdag den 18. februar 2010 er det nøjagtig 5 år siden, Ulla Tørnæs trådte til som politisk ansvarlig for Danmarks udviklingsbistand.
Der er næppe blomster på bordet ret mange andre steder i den anled-ning – og nok slet ikke i det danske u-landsmiljø. For sjældent – om nogensinde – har en minister for dansk u-landsbistand været så omstridt og i visse lejre så ilde lidt.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at den 47-årige Venstre-kvinde nu har siddet længere end nogen anden på posten som udviklingsminister, idet hun for længst har passeret socialdemokraten Poul Nielson i embedstid. Hun er samtidig en af de relativt få ministre, der har været med i VK-kabinettet hele vejen, nemlig siden november 2001, da hun blev undervisningsminister.
Uanset hvad, vidner det om betydelig slidstyrke og internt i regeringen har det næppe heller været et minus for Tørnæs, at statsministeren nu hedder Rasmussen med Løkke foran og ikke længere Fogh.
Samme slidstyrke har Tørnæs aldrig haft hos vælgerne. Hun har konstant ligget i bund, når ministrenes indsats skulle bedømmes af menigmand i diverse rundspørger, og også længere nede end man normalt kunne forvente af en minister for udviklingsbistand.
Ved seneste valg i november 2007 var hun nær ikke kommet ind, lå faktisk på vippen til det sidste – selv om hun har siddet i Tinget siden 1994 og er valgt i Venstres vestjyske højborg.
NÅR MAN ALDRIG INDRØMMER FEJL
Her på u-landsnyt har slidstyrken i kritikken af hende været vedvarende og højlydt. Ja, bastant – og meget konkret – som måske intet andet sted i den danske medieverden.
For sager har der jo været nok af, faktisk så mange, at en 5-års gennem-gang vil føre til et rent kompendium. Her henvises læserne til at gå ind i u-landsnyts rubrik “Søg” og skrive “Ulla Tørnæs”, så kommer det hele frem.
Alt fra det herostratisk berømte Dilemma-projekt med kendte danskere, der skulle vælge u-landsprojekter ud for mange millioner – gad vide i øvrigt, hvad der er blevet af dem – til nedskæringerne på oplysnings-bevillingen og alle de andre spareknive, som ministeren har svunget med så stor iver, eksempelvis over en stribe FN-organisationer.
Det interessante er her, at Tørnæs aldrig har givet ved døren, aldrig har indrømmet en fejl og sjældent har været til at tale med for det NGO-miljø, hun har bakset så meget med at forstå.
Et enkelt eksempel på Tørnæs for fuld udblæsning – uden ministeriets taleskrivere – skal dog lige fremdrages.
Det var da hun i sommeren 2008 i trygge Venstre-rammer i Horsens Folkeblad forkyndte, at det var noget vås (præcis det udtryk brugte hun), når nogen sagde, der var forskel på at yde 0,8 eller 1 procent af vor nationalrigdom på u-landshjælp. Se venligst http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-07-08/t-rn-s-noget-v-s-der-er-forskel-p-08-eller-1-proce
HISTORISK KOMPROMIS FORTONER SIG
En ting er, at hun har forvaltet en stærkt beskåret u-landsbistand i forhold til SR-regeringen. Noget andet er hendes og VK-regeringens efterhånden meget håndfaste bestræbelser på at ændre selve det historiske kompromis omkring sammensætningen af dansk u-lands-bistand, som i mangfoldige år har hentet bredt flertal i Folketinget.
Det kompromis, som betød en nøje afvejning mellem bistandens forskellige elementer og altid med fattigdomsorienteringen som bærende overskrift.
Som en af hendes forgængere, Venstremanden Uffe Ellemann-Jensen engang udtrykte det: Sålænge fattigdomsorienteringen “står bøjet i neon over Danidas port”, kan vi godt drøfte, hvad der bl.a. bør falde af til erhvervslivet.
Sådan er det ikke længere. Og sådan har det ikke været i flere år. Tørnæs har gang på gang sagt, at støtte til udvikling af erhvervslivet skulle bære Afrika frem.
At den hundedyre Afrika-kommission (pris: 22 mio. kr.) helt forventet kom frem til det samme er blot det figenblad, der nu får millionerne til at rulle til erhvervssektorbistand og væk fra bløde og sociale områder som uddannelse og sundhed.
Akkurat sådan som der står i udkastet til VK-regeringens nye strategi for dansk u-landsvirke, der netop er sivet ud via dagbladet Information. Og sådan som regeringen allerede har taget konsekvensen af i den såkaldte u-landsramme på finansloven for 2010. Se venligst også Knud Vilbys blogindlæg på http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/den-nye-danske-udviklingsstrategi
LANDBRUGSBISTANDENS TRISTE SKÆBNE
Desværre risikerer et vigtigt element i den hidtidige bistand helt at drukne i tumulten omkring erhvervsstøtten contra de sociale sektorer. Det er støtten til Den 3. Verdens jordbrug og de fattige småbønder, som udgør rygraden i de fleste af Danidas programsamarbejdslande.
U-landsnyt har gennem en stribe artikler fremdraget, hvordan dansk landbrugsbistand er under afvikling, og hvordan den resterende del omlægges til ugunst for småbønderne og andre fattige i landdistrikterne. Artikelserien har været ledsaget af en intens debat med mange debattører, som sjovt nok alle har været uenige med Ulla Tørnæs.
Man kan finde alle artiklerne under rubrikken Dansk bistand her på u-landsnyt.dk
Men for lige at rekapitulere (fra FN-fonden, IFADs website):
* Over en milliard mennesker lider nu af sult og underernæring
* 2 milliarder lever for under 2 dollars (11 kr.) om dagen
* 75 procent af verdens fattigste bor i Den 3. Verdens landdistrikter
* Den globale statslige bistand til landbruget i Den 3. Verden er faldet fra 20 til 4 procent
* På de førende industrilandes G8-topmøde i Italien sidste år afgav landene løfter om 20 milliarder dollars til at skabe større fødevaresikkerhed
At hjælpe de fattige og at skaffe sikkerhed for mad på bordet gøres først og fremmest og mest effektivt ved at bistå den fattige verdens fødevareproducenter, og langt de fleste af dem er småbønder.
Måtte i det mindste den erkendelse finde vej til ministeren – især når man betænker, at hun selv kommer fra en landbrugsegn og er datter af en fhv. landbrugsminister, nemlig Laurits Tørnæs, der sad på denne post i Schlüter-regeringen fra 1987 til 93.
Vi har så stor kompentence på landbrugsområdet i dette land og oparbejdet så megen viden om god landbrugsbistand, at dette ikke bør tabes på gulvet.
Det er nok et håb mod alle odds, men håbet skal have lov at leve.
——–
Jesper Søe har stillet denne kommentar til rådighed for u-landsnyt.dk
