Folketingets udenrigsudvalg har kaldt udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i samråd om svindel med dansk udviklingsbistand.
Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 28. august i værelse S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 10.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad hun kan oplyse om snyd og bedrageri med udviklingsmidler, hvordan hun vil sikre fuld åbenhed om korruptions- og svindelsager, og i hvilket omfang korruptions- og svindelsager er forbundet med udviklingsprogrammer, der indeholder krav om privatisering og udlicitering.
Samrådsspørgsmål og ministerens svar kan læses i telegrammet
www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15595&mode=Nyhed
Samrådet er åbent for offentligheden, men der er begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle-princippet”.
Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 18 eller via mail ([email protected]) SENEST onsdag den 27. august kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Tilmelding hos kontorfuldmægtig Amalie Andresen, 33 37 36 18
Yderligere oplysninger hos udvalgssekretær Eva Esmarch, tlf. 33 37 55 15
Se tillige telegrammet www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15597&mode=Nyhed