Ulla Tørnæs sætter hælene i overfor Kenya og bakker MS op

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lader nu en nært forestående beslutning om fortsættelse af den danske bistand til Kenya afhænge af, om den kenyanske regering trækker sine angreb på den danske NGO, Mellemfolkeligt Samvirke, tilbage, skriver dagbladet Information tirsdag.

Kenyas ambassadør i Stockholm er kaldt ned til det danske udenrigsministerium, så udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) personligt kan forklare ham, hvor alvorligt hun ser på den kenyanske regerings udokumenterede anklager om, at Mellemfolkeligt Samvirke skulle have været involveret i lokale stridigheder om jord, som kostede 33 menneskeliv tidligere på året.

– Der er en klar sammenhæng mellem den måde, vi tilrettelægger vores bistand til Kenya på, og så de betingelser, civilsamfundet arbejder under i landet. Jeg følger situationen tæt og har besluttet at arbejde langsomt, dvs. afventende, med den nye landestrategi for Kenya, siger Ulla Tørnæs til Information.

Efter planen skal der i den tredje uge i juni holdes et ordinært møde i Nairobi mellem den danske og kenyanske regering om den danske bistand for de kommende år. I år er bistanden budgetteret til 150 mio. kr.

Danmarks ambassadør i Kenya, Finn Thilsted, og generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Udsholt mødtes den 23. maj med kenyanske regeringsrepræsentanter for at forhandle, men de fastholdt, at 3 af organisationens medarbejdere ikke kunne forblive i landet længere end til september. Derudover kritiserede kenyanerne, at internationale organisationer blander sig i ejendomsretten til jord.

Problemet i Kenya er, at jorden aldrig er blevet fordelt til befolkningen efter selvstændigheden. Kenyas politiske og økonomiske elite sidder i dag på kæmpestore arealer, mens størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og situationen er spændt lige nu efter flere sammenstød mellem jordløse og myndigheder.

I mange år befandt forholdet mellem Kenya og Danmark sig på nulpunktet, men siden 2003 har det været i bedring, efter at den korrupte præsident Daniel arap Moi afgav magten. Den nye præsident lagde hårdt ud med at afskedige korrupte embedsmænd, og Danmark kvitterede ved at øge bistanden.

Maina Kiai, formand for den regeringsfinansierede Kenya National Commission on Human Rights, mener, at den danske regering bør overveje sin støtte til Kenyas regering og måske kanalisere bistanden direkte til de kræfter i civilsamfundet, der søger at holde reformprocessen i gang,

Kiai er den højest placerede officielle overvåger af menneskerettigheder i Kenya uden for selve regeringen, og han siger til Information, at Danmark – ligesom andre donorer – for længe har opretholdt den oprindelige optimisme omkring Kenyas nye reformregering under præsident Mwai Kibaki.

Kilder: Information og www.ms.dk

Læs også “Kenyas regering slår ned på Mellemfolkeligt Samvirke: Lokal chef presses ud af landet”, under rubrikken Dansk bistand i menuen ude til venstre, se under dato 11.05.05.