“Udvikling”: U-landsbistanden vil snart stige igen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter besparelser på u-landsbistanden, der siden VK-regeringens tiltræden i november 2001 og frem til finansåret 2005 løber op i over 13 milliarder kr. – eller som et helt års dansk bistand – vil der nu ifølge marts-udgaven af Danidas månedsavis “Udvikling” blive lagt penge oveni bistanden igen, så den begynder at stige i reale termer.

Det skyldes ifølge “Udvikling”, at VK i sit nye regeringsgrundlag har indskrevet, at bistanden ikke må komme ned under 0,8 procent af Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) i de kommende år. Det indebærer, at bevillingerne til u-landene begynder at stige, hvis Finansministeriets fremskrivninger af den økonomiske udvikling holder stik.

I 2004 udgjorde u-landsbistanden 0,84 procent af BNI, og det svarer til ca. 12,1 milliard kr.

VK-regeringen har hidtil alene ladet u-landsbevillingerne stige i takt med lønninger og priser. Var den politik fortsat, ville bistanden med den nuværende løn- og prisstigning være steget til 13,3 milliarder i 2009, men da BNI stiger hurtigere end lønninger og priser, ville det samtidig have betydet et fald i bistandsprocenten til 0,76.

Med regeringens nye “gulv” for bistanden på 0,8 pct. vil midlerne med den nuværende økonomiske udvikling derimod stige til 14,2 milliarder i 2009. Det er 700 millioner kr. mere, end hvis udviklingsbistanden blot havde fulgt samfundets pris- og lønstigning.

Overfor “Udvikling” kalder udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) det “meget positivt, fordi der bliver luft til at tage nye initiativer”.