40 kendte danskere i ny stor internet-auktion for Red Barnet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Boghandlerkæden Bog og idé tager nu hul på en anderledes auktion. Fra dags dato kan man byde på en oplevelse i selskab med 40 kendte danskere. Alle buddene går ubeskåret til Red Barnet, og auktionen varer frem til mandag den 8. marts.

Hvad kan der bydes på? Man kan klikke sig ind på Danmarks største auktionsside www.qxl.dk og give et bud. Blandt oplevelserne kan nævnes:

Middag med Don Ø, Lene Espersen, Maria Lucia, Marianne Jelved, Mogens Lykketoft, Naser Khader, Nik og Jay, Sepp Piontek eller Ulla Tørnæs
Tennismatch imod Kristian Pless og en rotur i selskab med Arne Nielsson
En tur for 2 personer til VM i landevejscykling i Verona (Italien) i
selskab med Jørn Mader og Jørgen Leth
Besøg af haveeksperten Signe Wenneberg hjemme i ens egen have
En tur i studiet med Søren Poppe og et backstage-møde med Sussi og Leo
En personlig middag i hjemmet serveret af kokken Anne Larsen
Et nøgenbad i Filmbyens egen pool i selskab med Peter Aalbæk Jensen.

Endelig kan man få lavet et eksklusivt stykke tøj af designer-firmaet Casmose Copenhagen, ligesom en af de absolutte topscorere formentlig bliver en middag med de 3 populære skuespillere Peter Mygind, Dejan Cukic og Jesper Asholt, kendt som de 3 mandlige
hovedpersoner i Danmarks Radios TV Serie, “Nikolaj og Julie”.

En oversigt over alle auktionerne findes på www.qxl.dk

Flemming Østergaard: – For mig er det en naturlig ting at sige ja til, når jeg på den måde, ved at bruge nogle timer af mit liv, kan hjælpe børn, der virkelig har brug for den hjælp.

Marianne Jelved: – Red Barnet er en seriøs og meget vigtig organisation. Den kan ikke undværes. Børn er helt afhængige af voksne, og Red Barnet er børns sikkerhedsnet. Det vil jeg gerne støtte.

Mogens Lykketoft: – International solidaritet har fra jeg var ganske ung været en stærk drivkraft i mit politiske arbejde. Men jeg tror vi er mange, der gerne også personligt vil gøre en forskel og hjælpe andre, der så påtrængende har brug for vores hjælp. Ikke mindst børnene.

Peter Mygind: – Jeg har selv et barn i Afrika, som jeg betaler til hver måned, og jeg har på rejser dernede set vilkårene og den opvækst, som et afrikansk barn står overfor. På en sådan rejse finder man for alvor ud af, at der virkelig er en grund til at hjælpe, og at vi herhjemme lever et meget privilegeret liv.

Sussi og Leo: – Vi vil meget gerne hjælpe til, når vi føler, at det virkelig nytter noget, at man ofrer noget tid på det. I dette tilfælde er vi sikre på, at en lille indsats virkelig kommer til at gøre en forskel. Der er desværre mange gange, hvor man ikke er sikker på, hvor ens penge havner, og hvordan de bliver brugt.
– Her er der tale om et meget konkret projekt og en troværdig
organisation, og vi er derfor sikre på, at vores beskedne tilskud til
projektet også virkelig kommer til at betyde noget i sidste ende.

Yderligere information hos Jonathan Løw, projektansvarlig, tlf: 76 75 20 63 E-mail.: [email protected]
Eller læs mere på www.bog-ide.dk

Pressemeddelelse udsendt af Bog og ide.