Kommentar: Stem bistanden op

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KOMMENTAR

Af Jesper Søe

Hvis du som læser af u-landsnyt.dk stadig er i tvivl om, hvor du skal sætte krydset i dag og vel at mærke lægger vægt på, at Danmark igen kommer i u-landsbistandens gule førertrøje, er valget relativt let.

U-landsbistanden er et af de områder i dansk politik, hvor vandene virkeligt skiller. Det siddende VKO-flertal har skåret så mange milliarder af hjælpen til de fattige nationer på så kort tid, at det savner sidestykke, siden dansk bistands spæde begyndelse for ca. 45 år siden.

Mindst 16 milliarder kr. er det blevet til siden 2002 – forskellen mellem det forrige SR-kabinets ene procent og VK-regeringens sparekniv ned til de nu 0,8 procent af vor nationalrigdom (bruttonationalindkomsten – BNI). Forskellen udgør samlet set mere end et helt års bistand og er nået op på ca. 3 milliarder kr. om året.

Og det er ikke engang hele historien. For SR-regeringen opererede med nu at være oppe på i alt 1,5 pcrocent af BNI i samlet global indsats, idet den daværende internationale miljø- og fredsramme blev lagt OVENI u-landsmidlerne. Hele denne ramme afskaffede VK næsten øjeblikkeligt.

Så det er næppe for meget sagt, at vandene virkelig skiller.

Dertil kommer iøjnespringende forskelle i indretningen af den bistand, som dels VKO-flertallet ønsker, dels oppositionen vil skabe i form af en mere “ren” fattigdomsorienteret indsats.

Følgende partier ønsker at genrejse bistanden til sin gamle højde og skærpe fattigdomsorienteringen: Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Ny Alliance, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

Det konservative Folkeparti har skabt forventninger om en opblødning, mens Venstre og Dansk Folkeparti gentagne gange under valgkampen klart har sagt, at de er imod en ændring af den hidtidige linje og for det sidste partis vedkommende endda ønsker bistanden endnu længere ned.

Så er det ligesom skåret ud i pap.

Derudover er det glædeligt at opleve, at så mange toneangivende folkelige organisationer i u-landsmiljøet har meldte umisforståeligt ud op til valget. Men de har nu bestemt heller ikke haft det let under den siddende regering, for slet ikke at tale om den siddende udviklingsminister.

Sidste ord skal tilhøre en borgerlig eks-politiker, der nu er generalsekretær i Red Barnet, nemlig Mimi Jakobsen.

Hun gav fredag i dagbladet Information udtryk for, at hun fornemmer, der er sket et skifte blandt borgerlige vælgere og politikere i udviklingspolitikken:

– (VK)regeringen sænkede jo ikke bistanden, fordi vi var i økonomiske problemer. Rigtig mange er uenige i, at den beslutning afspejler borgerlige værdier. Jeg kunne godt forestille mig, at vi er tilbage på en procent om et år – og det ville i hvert fald ikke gøre økonomisk ondt på nogen herhjemme, lød det fra den tdl. CD-leder og minister.

——–
Journalist Jesper Søe var initivtager til u-landsnyt i 2003 og har efter overdragelsen af nyhedstjenesten til foreningen “u-landsnyt.dk” stillet denne kommentar til rådighed.

Læs også telegrammet “U-landspolitisk flertal rykket nærmere? På papiret ja, og dog…”, dato 24.10.07, under Dansk bistand