Red Barnet: Sri Lankas flygtningelejre er overfyldte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kampe mellem regeringshæren i Sri Lanka (Ceylon) og separatistbevægelsen De tamilske Tigre har tvunget tusinder på flugt, skriver Red Barnet i sit seneste nyhedsbrev torsdag.

Det anslås, at antallet af hjemstavnsfordrevne i Batticaloa-området er steget fra 88.000 til 125.000 på få dage. Indenfor de næste 2 uger forventes tallet at stige til omkring 214.000. Ca. 45.000 børn lever i øjeblikket i lejre og centre på grund af konflikten.

På grund af de overfyldte lejre advarer FNs Fødevareprogram (WFP) nu om, at madlagrene i området vil slippe op i løbet af april, hvis ikke der kommer en ny bevilling hurtigt. Forholdene for de fordrevne tamiler er nu så forfærdelige, at det kan karakteriseres som en humanitær katastrofe, vurderer Red Barnet i Norge.

Skolebørns liv i fare

Det er ikke kun vilkårene for de fordrevne, der er kritisable. I kraft af at kampene er taget til, er hundredvis af skolebørns liv kommet i fare. Batticaloas skole ligger faretruende tæt ved hærens lejr, hvorfra der bliver affyret bombardementer.

Red Barnet mener, at disse skoler bør lukkes midlertidigt; børnene skal i stedet blive i hjemmet, hvor sikkerheden trods alt er bedre. Hellere det end at være i ekstremt sårbare og usikre omgivelse.

For det er børnene, der betaler prisen i denne konflikt. De lever med farerne hver eneste dag. Mange tusinde børn har fået deres liv vendt op og ned, og de er bange.

Børn, som er udsat for konstante bombardementer, bliver traumatiseret, og der har været eksempler på, at skolepiger er besvimet efter at have hørt den gruopvækkende lyd af skud.

Red Barnets støtte i Sri Lanka

Red Barnet alliancen – Save the Children – arbejder for at forbedre skolesituationen, opføre sikre legepladser og hjælper med at genforene børn, der er blevet væk fra forældrene. Dertil yder Red Barnet nødhjælp i form af eksempelvis hygiejnepakker, myggenet, håndklæder, tøj, køkkengrej og lignende.

Red Barnet vil fortsat øge sin nødhjælpsindsats i Sri Lanka.

Læs mere på www.redbarnet.dk