Sierra Leone – nyt samarbejdsland for Red Barnet Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vestafrikanske Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, og børnene har brug for alt den støtte, de kan få.

Britisk Red Barnet arbejder allerede i landet, men vil fra i år samarbejde med Red Barnet Danmark, der nu har valgt Sierra Leone som nyt programland, fremgår det af organisationens seneste elektroniske nyhedsbrev.

– Vi vil først og fremmest fokusere vores arbejde på uddannelse. Vi skal have så mange børn i skole som muligt – også piger. Derudover vil vi træne lærerne op til i højere grad at tage udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger. Og hjælpe myndighederne med at opbygge og administrere et godt skolesystem, fortæller Mikkel Balslev, programkoordinator i Red Barnet.

Hvorfor nyt land?
I slutningen af 2005 besluttede Red Barnet at arbejde for, at et nyt land kunne indgå i rammesamarbejdet med Danida. Danida finansierer hvert år en stor del af de internationale aktiviteter – i 2007 er tilskuddet 39 mio. kr.

En udvælgelsesproces blev sat i gang og ud af de ca. 100 lande, som lå under Danidas fattigdomsgrænse, blev valget snævret ind til Sierra Leone.

Argumenterne for dette valg var, at Sierra Leone er et af de fattigste lande i verden, at Red Barnet besidder kompetencer, som er vigtige for bidrage til at sikre børns rettigheder i landet og at Red Barnet ville kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med Red Barnet England, som allerede er til stede i landet.