Justitsminister Lene Espersen (K) vil have Rigspolitiet, Red Barnet og turistbranchen til at samarbejde om bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn i udlandet, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse torsdag.
– Det er lige præcis den form for samarbejde, Red Barnet længe har arbejdet for, og som er nødvendig for at bekæmpe danske turisters seksuelle udnyttelse af børn i udlandet, siger programkoordinator i Red Barnet Vernon Jones, og lægger til:
– Red Barnet har etableret god kontakt med WTOs (FNs Verdens Turist Organisation) arbejdsgruppe om forebyggelse af seksuel misbrug i forbindelse med turisme og denne nyhed vil her blive modtaget med store glæde.
Red Barnet opfordrede i marts 2006 i en rapport til FNs Komité for Barnets Rettigheder, regeringen til at etablere et samarbejde mellem Rigspolitiet, turistbranchen og NGOer om bekæmpelse af sexturisme.
Rigspolitichefen tog i september bolden op. Han understregede vigtigheden af, at styrke indsatsen over for danskere, der begår seksuelle overgreb mod børn i udlandet, ikke mindst i Den 3. Verden, ved netop at styrke samarbejdet mellem turistbranchen, Rigspolitiet og NGOer.
I et høringssvar til folketingets retsudvalg udtaler justitsminister Lene Espersen:
”Jeg har nu aftalt med Rigspolitichefen, at han i samarbejde med Red Barnet etablerer et samarbejde mellem politiet og rejsebranchen med henblik på at styrke indsatsen over for danskere, der begår seksuelle overgreb mod børn i udlandet”.
Red Barnet modtager det nye initiativ med stor glæde og ser frem til samarbejdet.
Flere informationer hos Vernon Jones på [email protected] eller telefon 3066829
Mette Hilden, pressemedarbejder, Direkte tlf 88 24 85 78, Mobil 24 21 45 35, e-mail: [email protected]