Red Barnet glad for fokus på børn og unge i dansk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Red Barnet er meget tilfreds med, at Udenrigsministeriet nu har færdiggjort retningslinjerne for børn og unge i dansk udviklingsbistand, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Retningslinjerne fastslår både behovet for at fokusere på børn og unge i udviklingsprocessen samt vigtige principper for bistanden til børn og unge.

Flodbølgen i Asien har netop med stor tydelighed vist, hvor stort behovet er for et særligt fokus på børn der er særligt sårbare i krisesituationer.

Retningslinjerne er den længe ventede udmøntning af Udenrigsministeriets Partnerskab 2000 strategi, der fastslår, at børn og unge skal placeres centralt i udviklingsprocessen som den vigtigste ressource for udvikling.

Red Barnet har sammen med andre aktører presset på for at få retningslinjerne udformet og har spillet konstruktivt ind i processen.

– Vi noterer derfor med glæde, at retningslinierne afspejler mange af de principper, som Red Barnet har arbejdet for i mange år, siger programchef Niels Hjortdal.

– Konventionen om Barnets rettigheder er udgangspunktet for retningslinjerne.

– Børn fremhæves som ressourcestærke aktører og ikke passive ofre i udviklingen.

– Der er stor opmærksomhed på børns behov for beskyttelse i konflikt og krisesituationer.

– Behovet for uddannelse til børn i disse situationer kommer også stærkt igennem.

Udannelse for børn, der er påvirket af konflikt, bliver et af Red Barnets store satsningsområder internationalt for de kommende 5 år. Målet er at skaffe uddannelse til 3 millioner børn, der ikke går i skole, og bedre kvalitet i skolegangen for yderligere 5 millioner børn i konfliktområder..

– Vi glæder os over de nye retningslinjer. Men nu gælder det om, at de ikke bare kommer til at samle støv, men virkeligt bliver brugt af Udenrigsministeriet, siger Niels Hjortdal, programchef i Red Barnet, og fortsætter:

– Det gælder både i den praktiske bistand men også i dialogen med andre internationale aktører i EU og FN, herunder også i Sikkerhedsrådet, hvor Danmark har en særlig mulighed for at arbejde for børn i konflikt.

– I Red Barnet vil vi gøre vort bedste for at bidrage til, at det sker, slutter Niels Hjortdal.

For yderligere information kontakt programchef Niels Hjortdal, tlf.: 20 22 06 44
 
Kontaktperson i øvrigt: Mette Hilden, pressemedarbejder, Red Barnet, tlf.: 88 24  85 78 /24 21 45 35, [email protected]. Rosenørns Allé 12, 1634, Kbn V.