SF: Vi vil en ny udenrigspolitik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Partiformand Villy Søvndal understregede i sin tale til Socialistisk Folkepartis landsmøde i weekenden bl.a. “sin klokkeklare vision” om en “dansk udenrigspolitik, der skaber global retfærdighed”.

– Vi vil… en markant kursændring i udenrigspolitikken, hvor Danmark er førende i kampen mod fattigdom i verden og i kampen for at reducere CO2-udslippet og drivhusgasserne og udbrede rene energiløsninger, sagde Søvndal og fortsatte.

– Det bliver et mærkbart udenrigspolitisk kursskifte, når Danmark, med SFs kraftige fingeraftryk, fører selvstændig, ansvarlig og fremsynet udenrigspolitik.

– EU står helt centralt i SF’s strategi for at virkeliggøre vore politiske mål. Vores store dagsordener er de samme, hvad enten vi arbejder i Folketinget, EU-parlamentet eller FN:

– Større social retfærdighed, kampen mod klimaforandringer og kampen for et verdenssamfund, hvor man satser på udvikling og chancer til mennesker på den her jord.

– Vi skal rejse nye håb. Vi har de seneste år set hvor galt det går, når udviklingsdagsordenen forsvinder og den internationale retsorden kortsluttes.

– Kort sagt er det SFs ambition af levere forandring på de afgørende områder, hvor Fogh-regeringen har svigtet danskerne: SF vil gribe klimatruslen ved roden, SF vil sikre ordentlig velfærd med gode skoler og ægte ældreomsorg og SF vil gennemføre en progressiv udenrigspolitik, anførte Villy Søvndal.

Kilde: www.sf.dk