Selv om søndagens valg i Irak blev en større succes end ventet og dermed alligevel blev et vigtigt skridt i landets demokratiske udvikling, kan irakerne ikke undvære de amerikansk-ledede udenlandske tropper i landet. Iraks egne sikkerhedsstyrker er ganske enkelt ikke parate til at tage over, og hvornår de bliver det, er umuligt at sige, skriver Berlingske Tidende tirsdag.
Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, siger, at opbygningen af en irakisk sikkerhedsstyrke ikke er gået planmæssigt, og at især terroristerne, der er strømmet til Irak fra andre lande, vil fortsætte deres angreb.
Ifølge afdelingsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier, Peter Viggo Jakobsen, vil der mindst gå et år, før irakerne vil være i stand til at påtage sig noget, der ligner et meget større ansvar end i dag: – Og når det sker, betyder det kun, at amerikanerne kan drosle ned, ikke en fuldstændig tilbagetrækning, siger han.
SFs forsvarsordfører, Villy Søvndal, der vil have den danske styrke ud af Irak nu og her, forudser en konflikt mellem USA og den ny irakiske regering, men erkender, at han var for pessimistisk med hensyn til afviklingen af søndagens valg i Irak.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde mandag efter et udenrigsministermøde i Bruxelles, at EU nu må blive partner med det nye Irak og leve op til sine løfter, eksempelvis i form af toldbegunstigelser.
– Jeg synes, det simpelt hen er absurd at sige, at nu er demokratiet kommet på plads. Nu kan vi gå. Så tager man ikke demokratiet særlig højtideligt, sagde han ifølge Berlingske Tidende.
