Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviste onsdag at yde flere midler til folkelig u-landsoplysning i Danmark gennem en særlig pulje.
Det skete under førstebehandlingen af et socialdemokratisk forslag (B 35) til folketingsbeslutning om “oprettelse af en pulje til forstærket oplysningsindsats om udviklingsarbejde og globalisering i udviklingslande på 45 mio. kr.”
Her bringes indlægget fra Ulla Tørnæs:
Jeg vil her gerne starte med på regeringens vegne at opfordre Folketinget til at afvise det fremsatte beslutningsforslag.
Når jeg anbefaler en afvisning af beslutningsforslaget, er det, fordi de målsætninger, som beslutningsforslaget indeholder, efter min opfattelse allerede kan opfyldes inden for de rammer for oplysningsvirksomhed, som vi har i dag.
Man kan selvfølgelig altid bruge flere penge, også på oplysning i Danmark, men det er fortsat regeringens opfattelse, at flest mulige offentlige midler skal gå direkte til konkrete projekter i udviklingslandene til gavn for de fattige.
Forslaget opfordrer til en analyse af den hidtidige oplysningsindsats. En sådan analyse har jeg rent faktisk allerede taget initiativ til at iværksætte. Analysen vil bestå af et forstudie, som vil ligge klar i midten af maj, og en egentlig evaluering, som offentliggøres i oktober i år. NGOerne vil naturligvis blive inddraget i hele den her analyseproces.
Formålet med forstudiet – altså det studium, der nu er i gang – er at skabe grundlaget for en evaluering af den oplysningsvirksomhed, der finansieres af Udenrigsministeriet.
Forstudiet vil især fokusere på indsamlingen og en foreløbig analyse af materialet om ansøgte og gennemførte oplysningsaktiviteter. Forstudiet vil desuden identificere relevante metoder, der kan anvendes til effektvurderinger af de gennemførte oplysningsaktiviteter.
Endelig vil forstudiet foretage en foreløbig vurdering af de bevillingskriterier og retningslinjer, der ligger til grund for forvaltningen af tilskuddet til oplysningsvirksomhed. Samlet set vil forstudiet således udgør grundlaget for den egentlige evaluering, der som sagt vil ligge klar til efteråret.
Når den endelige evaluering foreligger til efteråret, er jeg naturligvis rede til at drøfte, hvorledes vi får de bedste vilkår for oplysningsaktiviteter i Danmark inden for de rammer, som vi kender.
Beslutningsforslaget omtaler en undersøgelse, som de nordiske FN-kontorer udarbejdede i 2007, hvoraf det fremgår, at 9 ud af 19 danskere troede, at levestandarden for verdens fattigste var langt dårligere, end den rent faktisk var.
Det er selvsagt glædeligt at konstatere, at levestandarden i udviklingslandene er langt bedre, end befolkningen forventer, men det viser på den anden side, at der er behov for bedre oplysning, specielt om de mange gode resultater, der opnås med bl.a. støtte gennem de danske bistandsmidler.
Beslutningsforslaget nævner endvidere OECDs seneste evaluering af dansk bistand, og jeg er enig i rapportens, altså OECDs rapport, ord om, at NGOerne er vigtige samarbejdspartnere, også når det gælder oplysningsområdet.
Derfor har jeg netop besluttet at iværksætte særlige oplysningsaktiviteter i relation til Afrikakommissionens arbejde og ligeledes i relation til Danmarks værtskab for FNs klimakonference, COP15, hvor NGOerne vil blive inddraget med det formål yderligere at stimulere den brede folkelige diskussion om vigtige globale udviklingsproblemer.
Jeg mener, at der er tale om 2 for Danmark så store begivenheder, at jeg altså har indvilliget i at finde midler til sådanne målrettede oplysningsaktiviteter i relation til disse 2 store begivenheder.
OECD-rapporten nævner, at oplysningsvirksomhed har høj prioritet i Udenrigsministeriet, men rapporten påpeger også, at Udenrigsministeriet bør gøre mere brug af nye medier.
Det mener jeg rent faktisk at Udenrigsministeriet har gjort sig umage med igennem flere år, og jeg vil gerne nævne et par eksempler på sådanne initiativer, hvor der er brugt såkaldte nye medier.
Et eksempel er, at Udenrigsministeriet i efteråret 2006 færdiggjorde en helt ny version af u-web, som er Danidas website for børn og unge om ulande og udviklingsbistand.
I marts 2007 blev der åbnet for en tredjeverdensblog på u-web, hvor 10 unge ghanesere kunne blogge med danske skoleelever og derigennem fortælle om deres dagligdag og interesser. Målgruppen var elever i folkeskolens ældste klasser, og det indgik i fagene engelsk, samfundsfag og historie på en tværfaglig måde.
Et andet eksempel er børnenes U-landskalender, som jo er et velkendt og populært oplysningsinitiativ, der nu har eksisteret i mere end 40 år.
Kalenderen er et samarbejde mellem Danida, Danmarks Radio og en NGO-organisation og ledsages hvert år af undervisningsmaterialer og oplysninger om det pågældende NGO-projekt. I 2007 gik overskuddet fra salget af u-landskalenderen til skolegangen for mayabørn i Guatemala. Som noget nyt blev der udarbejdet et online computerspil, hvor de danske børn kunne lære om mayabørnenes hverdag og livsvilkår.
Det sidste eksempel, som jeg vil fremhæve, er lanceringen af Afrikastrategien sidste år, hvor der foruden den traditionelle formidling af de centrale budskaber og temaer om Afrika og det danske engagement som noget nyt blev anvendt visualisering af budskaberne.
Dette skete gennem filmklip og fotos kombineret med lydklip og en blog, hvor udenrigsministeren og jeg selv i 10 dage bloggede med den danske befolkning om Afrikastrategien. Det synes jeg selv var en interessant og ny måde at kommunikere med borgerne på.
Beslutningsforslaget omtaler endvidere behov for at sikre, at næste generation bliver klædt på til på et kvalificeret grundlag at indgå i samfundsdebatten om globaliseringens muligheder og konsekvenser for de fattige lande.
Det er min opfattelse, at der allerede i dag fremstilles gode undervisningsmaterialer gennem NGOernes projektrelaterede oplysningsmidler og Danidas oplysningsbevilling. Flere af de store NGOer har deres egen skolehjemmeside, hvor lærere og elever kan hente værdifuld oplysningsmateriale om udviklingslandene.
Danidas oplysningsudvalg har gennem de seneste år haft et samarbejde med UNI-C, som er Danmarks it-center for uddannelse og forskning.
Dette samarbejde sikrer, at alt det oplysningsmateriale, der fremstilles med støtte- og oplysningsbevilling, enten bliver omtalt eller er direkte tilgængelig for undervisningssektoren for såvel folkeskolen som gymnasiet og de erhvervsrettede uddannelser. Det gælder ligeledes en lang række film, der er produceret med støtte fra Danidas oplysningsbevilling.
Det er dybest set noget af alt det, som den evaluering, som jeg omtalte før, skal ind og analysere nærmere og set på effekterne af.
Afslutningsvis vil jeg blot referere til beslutningsforslagets omtale af oplysningsindsatsen i Norge og Sverige. Det er korrekt, at svenske og norske NGOer kan anvende en større del af ngo-bevillingen til oplysning om deres projekter i udviklingslandene. Men det betyder jo samtidig, at der bliver færre midler til projektarbejdet i de fattige lande.
Jeg vil også gerne pege på en anden forskel mellem Danmark og Norge-Sverige, nemlig at Danmark er det eneste lande i Norden, hvor alle u-landsformidlere har mulighed for at søge om støtte til u-landsoplysning, uanset om de er NGOer, kunstnere, institutioner eller privatpersoner.
Vi har valgt den model i Danmark, fordi vi mener, at den danske model er med til at styrke den folkelige forankring, sluttede Ulla Tørnæs
Se også telegrammet
www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=14405&mode=Nyhed
