Verden har brug for ekstraordinær handlekraft for at håndtere de fremtidige klimaudfordringer. Men ingen kan løfte opgaven alene. Intet individ, intet land, ingen verdensdel.
Oversvømmelser og tørke kender ingen grænser. Flere end 30 lande og internationale organisationer tilslutter sig nu en fælles udtalelse om klimatilpasning i Nairobi i Kenya, skriver udenrigsministeriet i en pressemelding fredag.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og direktøren for FNs Miljøprogram (UNEP) var fredag værter for en konference i Nairobi om klimatilpasning.
Konferencen markerede afslutningen på en klimadialog, der blev lanceret af udviklingsministeren i november 2008, hvor man gennem internationale møder har arbejdet mod at styrke de fattigste landes stemme op til FNs klimatopmøde i København i december 2009.
Med sine 5 vejledende principper for tilpasning til klimaforandringer sætter Nairobi-erklæringen (The Nairobi Statement) de fremtidige rammer for arbejdet med klimaforandringer.
Erklæringens principper vil være retningsgivende for konkrete aktiviteter verden over og fastslår, at
1. Klimaforandringer er en global udviklingspolitisk udfordring,
2. Oparbejdelse af modstandsdygtighed overfor klimaforandringer er centralt allerede nu,
3. Der er behov for styrkede institutioner og god regeringsførelse,
4. Adgangen til information må gøres almen tilgængelig også i de fattigste lande,
5. Der er behov for nye økonomiske midler til finansiering af tilpasning til klimaforandringer.
Ulla Tørnæs understregede på mødet i Nairobi, at hun vil tilstræbe, at principperne bliver placeret centralt på dagsordenen ved vigtige internationale møder om klima og udvikling forud for COP15 (klimamødet i København).
Samtidig sagde hun, at principperne skal integreres i dansk udviklingssamarbejde efter klimamødet, samt at Danmark afsætte yderligere finansielle ressourcer til land- og landressourceforvaltning med henblik på at bidrage positivt til tilpasning i u-landene.
Direktøren for UNEP, Achim Steiner, sagde, at klimadialogen afsluttes 235 dage før det helt afgørende klimatopmøde i København.
De 5 vejledende principper, der hermed har fået mange landes støtte og tilslutning, er en brik af mange processer og videnskabelige publikationer. Alt sammen skal det bringe verdenssamfundet frem til det historiske øjeblik i menneskets historie, hvor flere end 190 lande skal forsegle en videnskabelig og økonomisk troværdig aftale.
Klimaforandringerne rammer især de fattigste udviklingslande, og klimatilpasning står derfor højt på deres dagsorden. Fokus for klimadialogen har været rettet mod forvaltning af land- og vandressourcer, da adgang til både land og vandressourcer udgør et helt afgørende livsgrundlag for de fattigste befolkningsgrupper i u-landene.
Det primære formål med klimadialogen har været at øge beredskabet i de fattigste lande til at tilpasse sig klimaforandringer samt styrke udviklingslandenes platform i den internationale debat om klimaforandringer og tilpasning.
Dialogen har involveret udviklingslande, donorsamfundet, internationale organisationer og finansielle institutioner, internationale tænketanke, NGOer, og forskere.
Nairobi-erklæringen og dens 5 principper kan inddrages af partnerne i forhandlingsprocessen på tilpasningsområdet frem mod FNs klimamøde i København.
Principperne har samtidigt det langsigtede mål at indgå i planlægning og implementering af international udviklingsbistand for derigennem at øge modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer blandt de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper i Den 3. Verden.
Dialogen om tilpasning fortsætter på nettet, hvor en stribe aktører blander sig i debatten og bakker op om processen, heriblandt Verdensbanken, FN samt adskillige repræsentanter fra både udviklingslande og industrilande.
Man kan læse mere på www.landwaterdialogue.um.dk
Yderligere oplysninger hos ambassadør Geert Aagaard Andersen i Udenrigsministeriet, tlf. 24 82 92 47
