Chefen for FNs Udviklingsprogram (UNDP), Helen Clark, forpligtede sig tirsdag til at fokusere på køn og klimaforandringer, efter at have modtaget en MDG3 fakkel fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) under et besøg i København.
Kvinder lider mest under konsekvenserne af klimaforandringer. Spørgsmål relateret til køn må tages med i betragtning, når vi reagerer på klimaforandringer, hedder det i en pressemelding fra udenrigsministeriet tirsdag.
Ved at modtage MDG3 faklen har Helen Clark indvilliget i at gøre UNDP til talsmand for kvinder med henblik på klimaforandringer og tale kvindernes sag op til klimakonferencen i København (COP15) til december. Det sker for at sikre, at også kvinders behov og perspektiver bliver taget i betragtning under forhandlingerne.
– I dag har jeg indvilliget i at fokusere på kønsspørgsmål i forhandlingerne op til COP15. Sammen med partnere i UNEP (FNs Miljøprogram), IUCN (Verdensunionen for Naturbevarelse) og WEDO (Womens Environment and Development Organization), vil vi i UNDP støtte delegerede fra udviklingslandene i kønsspørgsmål og klimaforandringer, sagde Clark efter fakkeloverrækkelsen og fortsatte:
– Hos UNDP vil vi også støtte kvindelige miljøministre i at tage føringen i en række spørgsmål. UNDP vil også fortsætte sine anstrengelser for at opnå lige økonomiske muligheder for mænd og kvinder i verdens fattigste lande.
Man kan opleve det historiske øjeblik på en film, ministeren har ladet optage ved overrækkelsen på sit kontor, se
http://www.um.dk/da/servicemenu/Nyheder/Udviklingspolitik/KoenOgKlimaHaengerSammen.htm
Ulla Tørnæs:
– Køn og klimaforandringer er tæt forbundne. Et eksempel er at kvinder, som henter vand fra brønde, står overfor store udfordringer, da klimaforandringer forårsager flere tilfælde af tørke. Kvinder og piger indtager en central rolle i landbruget i mange udviklingslande – ifølge FN er landbrug et af de områder som risikerer at blive hårdest ramt af klimaforandringer.
– En aftale om klimaforandringer bør omfatte kvinders position og specielle behov. Derfor er jeg meget begejstret for at Helen Clark, ved at modtage faklen i dag, har indviliget i at fokusere på køn og klima, anfører Tørnæs.
KOMMENTAR
Millionerne forsvandt – hun fik en fakkel i stedet
Af Jesper Søe
journalist med u-landsforhold som speciale
I grunden er det ret stygt: Chefen for FN-familiens førende bistandsorganisation – ja, den der koordinerer det hele – kommer til København og hvad får hun så: En fakkel i hånden og ikke en pind mere.
Tilsyneladende ikke en rød øre af de mange millioner VK-regeringen vil spare på det danske bidrag til hendes organisation. En besparelse, der taget over 7 år (2007-2013) løber op i flere hundrede millioner. De skal i stedet bl.a. dirigeres over i erhvervsrettede initiativer, anbefalet af VKs Afrikakommission.
Tabet fremkommer ved at tage udgangspunkt i de 414 mio. kr., UNDP modtog i bidrag fra Danmark i 2007, og sammenholde det med nedskæringerne frem til og med 2013, som står opført i anmærkningerne til regeringens netop fremlagte finanslovforslag for 2010.
Se mere på http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=19466&mode=Nyhed
Man kan næppe påstå, at det er en FN-venlig regering, der skal stå for det store FN-initierede klimasammentræde om føje tid.
Og hvad er det så, UNDP “pludselig” skal til at gøre: Det man i høj grad allerede gør og som Helen Clark meget diplomatisk hentyder til, når hun bl.a. siger: “UNDP vil også fortsætte sine anstrengelser for at opnå lige økonomiske muligheder for mænd og kvinder i verdens fattigste lande”.
Bemærk ordet “fortsætte”.
Endnu en tynd kop FN-te fra Tørnæs. Men ikke meget kan efterhånden overraske fra den kant efter de snart 5 lange år, hun har siddet i ministerstolen. “De 5 onde år”, som nogle i NGO-miljøet allerede er begyndt at kalde Venstre-ministerens okkupation af prestigekontoret på 6. sal inde på Asiatisk Plads, som hun indtog 18. februar 2005.
Tag bare hendes udtalelse om, at “kvinder og piger indtager en central rolle i landbruget i mange udviklingslande – ifølge FN er landbrug et af de områder som risikerer at blive hårdest ramt af klimaforandringer”.
Jamen, så rigtigt, så rigtigt. Problemet er blot, at hun samtidig har svunget sparekniven med stor iver over Danmarks landbrugsrettede bistand via FNs programmer. Den bistand, som fremfor alt kommer kvinderne og de fattigste til gode.
Det kan enhver læse sig til i anmærkningerne til finanslovforslag 2010.
Den om få dage 47-årige minister er jo ekspert i at sige ét med sukkersød mund og gøre noget helt andet – og alt for ofte grumt – i praksis.
Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk
