Ungdomsmagasinet “ZAPP – Jorden rundt” sætter i sit netop udgivne nummer (1/2009) fokus på fødevaresikkerhed og klima under titlen “Kampen om maden”.
Det fremgår det af den rundsendte foromtale af bladet fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Danmark er den 7.-18. december 2009 vært for klimatopmødet COP15, hvor 192 lande skal blive enige om en ny klimaaftale. Målet er at aftale en ny klimaplan – bl.a. at bremse den globale opvarmning som skaber store klimaændringer. Når klodens gennemsnitstemperaturer stiger, ændres menneskers og dyrs levevilkår samt afgrøders vækstbetingelser.
Dette nummer af ZAPP ser på emnet fødevaresikkerhed, som handler om at have adgang til mad nok, så man ikke sulter. Omkring en milliard mennesker er permanent underernærede, flest i Afrika, Latinamerika og Asien.
Det svarer til at flere end hvert sjette menneske i verden sulter … et svimlende højt antal! Med klimaændringer stiger antallet af sultende fordi leve- og vækstbetingelser ændres drastisk.
ZAPP har besøgt unge i Danmark, Tanzania og Nicaragua for at høre om de har oplevet at gå sultne i seng, og deres bud på hvad man gør hvis man ikke har mad nok.
Temanummeret er udgivet med støtte fra Danida, se også www.u-web.dk
Citater fra bladet:
KRISTOFFER FRA DANMARK
“Klimaforandringerne sker langsomt – det er jo ikke noget man kan mærke fra den ene dag til den anden. Men hvis det virkelig bliver varmere, vil vi måske kunne lægge kartofler først i februar og tage dem op i juni, for så at dyrke korn på det samme stykke jord bagefter. Eller måske kan vi lægge kartofler to gange om året …,” funderer landbrugselev Kristoffer Linderoth Nielsen fra Fårevejle i Nordvestsjælland.
(Varme kartofler fra under havets overflade side 10-15).
MELVIN FRA NICARAGUA
“Majs er fantastisk vigtig for os, og vi spiser majs hver eneste dag. Vi dyrker det der svarer til to fodboldbaner med majs, og det giver nok til vores familie, fem børn og to voksne. Indtil for nogle år siden købte vi vores såsæd på markedet og plantede den ud på jorden her ved gården. Hvert år købte vi såsæd, og den kostede mange penge. Men så kom der en landbrugsrådgiver til byen, for at give os nye ideer til hvordan vi kunne dyrke på en anden måde. Han forklarede, hvordan vi kunne spare pengene til såsæden og endda få bedre majs,” husker Melvin Castro fra Jucuapa, en landsby i det nordlige Nicaragua i Mellemamerika.
(En god fidus side 20-25).
WAZAGE FRA TANZANIA
“Min far solgte al vores jord for et år siden,” siger 13-årige Wazage Mfaume fra landsbyen Palaka i Tanzania. (…)“Fordi det nye jordstykke er mindre, får vi nu mindre mad. Nu dyrker vi kun bønner og kassava, og vi får mindre måltider. Sidste år plejede jeg at spise mere mad og mere varieret, fordi vi også dyrkede majs og durra. Nu lever vi af den kassava som vi kan dyrke på vores nye jord. Det er sjældent at vi køber mad – måske køber vi bare lidt salt. Vi har fx ikke råd til grønsager, fordi priserne er for høje.”
(Du er hvad du spiser … side 32-37).
Yderligere oplysninger hos redaktør Bettina Gram, tlf. 28 87 68 87 og e-mail [email protected]
