Efter mere end 28 timers uafbrudte forhand-linger kom en global aftale uden meget indhold i hus på klimakonferencen i København natten til lørdag, skriver flere nyhedsmedier lørdag.
En feberredning betyder, at lande, der ikke bryder sig om klimaaftalen, kan undlade at skrive under på den uden, at der samlet set blokeres for det, der mere har karakter af en erklæring end en egentlig politisk aftale – symboliseret ved titlen “Copenhagen Accord” (Københavns-aftalen).
Erklæringen er reelt en tom og uforpligtende aftale. Landene kan selv bestemme, hvor meget de vil skære i CO2-udledningen.
Aftaleteksten faldt på plads efter forhandlinger i en gruppe af 26 lande med bl.a. USA, Kina og EU samt repræsentanter for de fattige lande i Afrika. Imens den politiske aftale nu er på plads, fortsætter forhandlerne den omstændelige procedure, der skal afslutte de to formelle FN-spor på COP15.
– Jeg er meget glad nu, siger statsmini-ster Lars Løkke Rasmussen (V), som giver Maldi-vernes præsident, Mohammad Nashed, en stor del af æren for, at det lykkedes at få en erklæring i hus.
– Nu skal landene skrive under, og hvis de skriver under bakker de op om det, der er aftalt. Det vil skabe omgående virkning, siger Lars Løkke Rasmussen.
HER ER hovedpunkterne i København-erklæringen fra klimatopmødet, som 26 lande inklusive EU blev enige om (bragt af DR-online lørdag):
Langsigtet mål:
Ifølge erklæringen er store beskæringer af det globale CO2-udslip påkrævet i henhold til, hvad videnskaben anbefaler. Målet er at bremse den globale opvarmning, så temperaturstigningen holdes under to grader i dette århundrede.
Finansiering til fattige lande:
Teksten fastslår, at der skal være “passende, forudsigelige og bæredygtige finansielle ressourcer, teknologi og kapacitetsopbygning”, som skal hjælpe u-landene til at tilpasse sig klimaændringerne.
Industrilandene sætter et mål om at yde 100 milliarder dollar (ca. 520 milliarder kr.) om året fra 2020, der skal imødekomme u-landenes behov. Pengene skal komme fra både offentlige og private kasser og bilaterale såvel som multilaterale kilder.
I en tilføjelse er der tilsagn om kortsigtet støtte til u-landene i 2010-2012 på 10,6 milliarder dollar (55 mia. kr.) fra EU, 11 milliarder dollar (57 mia. kr.) fra Japan og 3,6 milliarder dollar (18,7 mia. kr.) fra USA.
Nedskæring af CO2-udslip:
Teksten nævner ikke konkrete mål, hverken på mellemlangt sigt (2020) eller langt sigt (2050). Men den opregner de frivillige CO2-reduktioner, som en række lande har lovet. Og på et skema kan hvert land inden 1. februar 2010 angive, hvad man ønsker at gøre.
Verificering:
Et stridspunkt i erklæringen, primært for Kina, som afviser international kontrol: Det hedder, at store udviklingslande skal opgøre deres CO2-udslip og underrette FN om resultaterne hvert andet år. Der skal være en vis international overvågning for at tilfredsstille Vestens ønske om gennemskuelighed, men det skal sikres, at “den nationale suverænitet” bliver respekteret.
Beskyttelse af skov:
I erklæringen anerkendes betydningen af at mindske CO2-udslippet fra træfældning og ødelæggelse af skov. Det hedder, at der skal være opmun-tringer til at støtte den slags skridt med penge fra industrilandene (med andre ord betale for at lade skovene stå).
Handel med CO2-kreditter:
Dette bliver nævnt, men der er ingen detaljer. Det hedder, at der skal benyttes flere tilgange, herunder muligheden for at bruge markeder til at bremse CO2-udledningen.
Kilde: DR Nyheder
