Kulturelle klimaprojekter får millioner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Bundmøde” på Christiania og KulturNat Århus er blandt 17 projekter, der får penge til klimaprojekter fra Peoples Climate Action sekretariatet og Udenrigsministeriet, skriver klimasekretariatet i en pressemelding mandag.

En klimakutter, et bundmøde og en rød diode. Ja, det lyder som begyndelsen på et børnerim eller Olsen-Bandens huskeseddel til et snedigt røveri.

Men det er bare nogle af de mange og overraskende klimaprojekter, som netop har fået penge af organisationen People’s Climate Action og Udenrigsministeriet forud for FNs store klimakonference i København til december (COP15).

Næsten 4 millioner kr. er uddelt efter en ansøgningsrunde med hele 37 projekter med klimaaktiviteter frem og under klimakonferencen i København.

Projekterne er både folkelige og kulturelle: fra en klimakutter på rundtur til danske byer til Christianias ’Bundmøde’ som alternativ til “Topmødet” i Bella Center.

Fælles for valget af de 17 projekter er bl.a., at de appellerer bredt – også til børn og unge – og formidler klimaudfordringerne kreativt og engagerende.

– Indstillingsudvalget med Trevor Davis i spidsen er gået efter projekter, der rammer de fleste og ikke kun de frelste, siger Lene Vennits, sekretariatsleder og sekretær for indstillingsudvalget hos Peoples Climate Action.

De 4 millioner stammer fra en samlet pulje på 20 mio. kr. fra Udenrigsministeriet, som Peoples Climate Action fordeler efter afgørelse fra indstillingsudvalgets medlemmer. De tæller Knud Vilby, Anne Grethe Holmsgaard, Anna Lise Mortensen Grandjean, Aase Rieck Sørensen, Jeppe Læssøe og Mette Davidsen-Nielsen.

Tredje og sidste runde af uddeling af projektmidler er i gang, og her har hele 92 projekter søgt penge hos Peoples Climate Action, næsten en tredobling af ansøgere.

Med så mange ansøgere måtte udvalget skuffe de fleste, og der er ikke mange andre steder at søge penge for klimaprojekter.

– Det er ærgerligt, at der generelt er så få midler til borgervendte aktiviteter omkring klimaudfordringer set i forhold til, hvor mange penge der kan søges hos fonde til iværksætteri og erhverv, siger Lene Vennits.

Peoples Climate Action sekretariatet blev etableret i november 2008 for at koordinere, hjælpe og rådgive de mange NGOers aktiviteter op til og under klimakonferencen i december.

Man kan læse mere om Peoples Climate Action og medlemmerne på www.peoplesclimateaction.dk eller henvende sig hos sekretariatsleder Lene Vennits på [email protected] eller mobil 20 57 89 32.

De enkelte projekter kan kontaktes individuelt, se projektinformation nedenfor.

PROJEKTOVERSIGT OG KONTAKTPERSONER

Projekter med kunst og kultur:

– 500.000 kr. gik til Landsforeningen for Økosamfund og foreningens Klima Bundmøde på Christiania, der består af en lang række kultur- og oplysningsaktiviteter frem til og under klimakonferencen.
Kontakt: Troels Dilling-Hansen, [email protected], mobil 27 57 21 87.

– 250.000 kr. gik til kunstneren Jens Galschiøt og projekt SevenMeters.net. En global borger-involverende aktion, der ved at placere blinkende røde dioder overalt på bygninger i 7 meters højde viser fremtidens mulige vandstand.
Kontakt: Jens Galschiøt, [email protected], Telefon 66 18 40 58.

– 240.000 kr. gik til Fonden Roskilde Festival og projektet Green Footsteps – On Tour, der er en klimakaravane med happenings og aktiviteter i større byer før Roskilde Festival.
Kontakt: Nikolaj Rasmussen, [email protected] mobil 28 25 15 44.

– 150.000 kr. fik Foreningen KulturNat Århus til projektet Byen Rocker ved klimaet, hvor 10 byer dyster om nedsættelse af energiforbruget. Vinderen findes under KulturNatten i Århus.
Kontakt: Annette Damgaard, [email protected], mobil 60 64 18 16.

– 100.000 kr. fik Landsforeningen Levende Havs projekt Klimakunst fra kyst til kyst, hvor foreningens kutter besøger flere provinsbyer med kunstnere og kuttermandskab om bord og oplyser om klimaændringernes ødelæggende konsekvenser for kystfiskersamfund.
Kontakt: Knud Larsen, [email protected], mobil 20 48 74 21

Ny teknologi

– 300.000 kr. gik til studerende på DTU og foreningen Co2penhagen og projekt Teknologi i hverdagen, som er verdens første dokumenterede CO 2 neutrale musik- og kunstfestival.
Kontakt: Katrine Vejby, [email protected], mobil 28 50 67 64.

– 200.000 kr. til FSC (Forest Stewardship Council) Danmark og klimahuset Green Living, der gør et klimavenligt liv konkret ved at vise et bæredygtigt hjem i Herning og København.
Kontakt: Ida Rehnström, [email protected], mobil 29 89 74 11.

– 150.000 kr. fik Organisationen for vedvarende Energi til projektet Hurtig omstilling til bæredygtig energi: vision, debat og lokale aktiviteter. 8 arrangementer sætter fokus på brug af teknologi i hverdagen og omstilling til vedvarende energi.
Kontakt: Gunnar Boye Olesen, [email protected], mobil 86 22 70 00.

– 125.000 kr. til Fagligt Internationalt Center for Uddannelse, FIC, og centrets Klima APV. Her skal en Arbejds Plads Vurdering med tanke på klima udformes som værktøj til virksomheder.
Kontakt: Claus Larsen-Jensen, [email protected], mobil 27 59 40 33.

Projekter rettet mod børn og unge:

– 300.000 kr. gik til Mellemfolkeligt Samvirke og Young Voices 4 Climate Justice. U-landenes unge skal gennem projektet diskutere klimaretfærdighed.
Kontakt: Rune Baastrup, [email protected], mobil 23 96 01 86.

– 250.000 kr. til et andet projekt hos Mellemfolkeligt Samvirkes, Bright Green Youth, der skal engagere unge i klimaproblematikken ved at samle en lejr med 500 unge fra hele verden.
Kontakt: Nils Brøgger Jakobsen, [email protected], mobil 61 10 03 04.

Paneldebat og information:

– 475.000 kr. fik Folkehøjskolernes Forening i Danmark til projekt 7 promises – løfter for fremtiden, der lanceres på camps på 13 højskoler.
Kontakt: Berit Asmussen, [email protected], mobil 28 34 62 99.

– 178.000 kr. gik til bl.a. Grundtvigsk Forum til projektet Klima 300, hvor bl.a. efterskoler og friskoler skal danne ramme om 300 klimadebatter her i 2009.
Kontakt: Grethe Tornberg Hansen, [email protected], tlf. 33 73 28 02.

– 150.000 kr. gik til Forbrugerrådet og Etisk Råds projekt Debatdag om fødevarer, klima og etik. Her skal en forbrugerundersøgelse, en debatdag og et borgerpanel sætte fokus på sammenhængen mellem de 3 emner.
Kontakt: Camilla Udsen, [email protected], mobil 22 22 74 59.

– 150.000 kr. til Danmarks Naturfredningsforenings Lokale Klimatopmøder, hvor danske klimakommuner forpligter sig til at nedsætte energiforbrug og CO2-udslip.
Kontakt: Susanne Ogstrup, [email protected], tlf. 39 17 40 22.

Aktiviteter under COP15

– 325.000 kr. fik organisationen Civilsamfundets Klimaforum til opbygning af et parallelforum for græsrødder, aktivister og borgere ved siden af den officielle konference i Bella Centeret.
Kontakt: Safania Eriksen, [email protected], mobil 29 90 16 07.

– 50.000 kr. gik til New Life Copenhagen, som har til formål at skaffe privatindkvartering til op mod 10.000 besøgende fra diverse organisationer og foreninger, der besøger København under COP15.
Kontakt: Martin Rosengaard Knudsen, [email protected], mobil 61 71 61 01.

– 100.000 kr. fik Noah til projekt Landbrug og Klima, der via internationale søsterorganisationer kæmper for at formidle videnskab og erfaringer, der skal forbedre bønders vilkår især i u-landene.
Kontakt: Bente Hessellund Andersen, [email protected], mobil 29 29 45 27.