Hvis ikke der gøres en massiv indsats nu for at få flere piger i skole, er det umuligt at nå de globale udviklingsmål, der blev vedtaget af alverdens lande ved årtusindskiftet, advarer UNICEF i sin årlige statusrapport om børnenes situation i verden, The State of the Worlds Children 2004.
Forfejlet politik i u-landene og manglende støtte fra det internationale samfund betyder, at hundrede millioner piger og kvinder forbliver analfabeter og ude af stand til at forbedre deres eget liv og bidrage til deres børns og deres landes udvikling, konkluderer UNICEF, FNs børnefond, i sin årlige rapport om verdens børns tilstand.
Hvis ikke der gøres en massiv indsats for at få flere piger i skole indenfor de næste 2 år, når vi ikke de globale udviklingsmål, som FN-landene vedtog ved Millennium-topmødet i år 2000. I så fald kan vi ikke gøre os håb om at halvere fattigdommen i verden, nedbringe børnedødeligheden, standse hiv/aids-epidemien og udbredelsen af en lang række andre sygdomme inden år 2015.
Fjerner vi derimod de tilbageværende hindringer for at få flere piger i skole og få dem til at gennemføre et kvalificeret skoleforløb, vil det gavne både piger og drenge, og det er netop, hvad der skal til for at sætte gang i udviklingen på alle de andre områder, understreger UNICEF i sin nye rapport.
Statistikkerne viser stadig, at mange flere kvinder end mænd er analfabeter. 121 millioner børn verden over kommer ikke i skole. 65 mio. af dem er piger. Det er ikke blot et problem for de mange piger og kvinder, der ikke kommer i skole, men har også uheldige konsekvenser for deres børn, familier og samfund.
UNICEF-rapporten indeholder adskillige eksempler på, at god undervisning af piger har positiv betydning for andre indikatorer for menneskelig trivsel, og at mangel på samme giver negative resultater.
Rapporten påviser f.eks., at hovedparten af de lande, der har den laveste tilgang af piger til klasserne i mellemskolen, har den højeste børnedødelighed i verden. I disse lande dør mere end 15 procent af børnene, før de når at fylde 5 år.
UNICEF-rapporten påpeger, at piger, der ikke kommer i skole, er mere udsatte for fattigdom, sult, vold, udnyttelse, seksuelt misbrug og slaveri. De bliver lettere syge, har større risiko for at smittes med hiv og flere af dem dør siden i barselsseng end kvinder, der har gået i skole.
Fordelene ved skolegang for piger er mange. UNICEF-rapporten fremhæver bl.a., at mødre, der har gået i skole, får sundere børn og er mere indstillet på at sikre deres børn skolegang, både deres sønner og deres døtre.
– Det handler ikke om at vælge at sende piger i skole i stedet for drenge. Det handler om at tackle et udviklingsproblem på den rigtige måde. Dét, der skal til for at få flere piger i skole, og beholde dem der, er det, der skal til for at gøre undervisningen bedre og mere tilgængelig. Og det er det, der skal til for at skabe udvikling, siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen.
Gennem en lang række eksempler dokumenterer UNICEF i sin rapport, hvordan man ved at fjerne hindringer for pigers skolegang, gør skolen både bedre og mere tilgængelig for såvel drenge som piger.
Typiske hindringer er nedarvede traditioner for kønsdiskrimination, for lang afstand fra hjemmet til den nærmeste skole, mangel på rent vand og separate toiletter for piger og drenge samt trusler om vold i og omkring skolen.
– Man er længe gået ud fra, at omfattende bestræbelser på at få flere børn i skole automatisk gavner alle børn, piger som drenge. Sådan er det bare ikke, uddyber Steen M. Andersen og fortsætter:
– Selv om flere piger verden over er kommet i skole, halter pigerne stadig bagefter i udviklingen. Hvert år kommer mindst 9 millioner færre piger end drenge i skole. Samtidig forlader langt flere piger skolen, før de har lært at regne, læse og skrive ordentligt. Derfor er det nødvendigt at koncentrere indsatsen om at fjerne de hindringer, der er for, at piger kommer i skole, hvis man vil nå målet om undervisning til alle.
På grund af den voldsomme diskrimination af piger, der gennemsyrer hele samfund, bliver pigerne ofret først som de sidste, der kommer i skole, og som de første, der tages ud af skolen igen, når der kommer dårligere tider.
– Uddannelse må betragtes som en menneskeret frem for som et privilegium, siger Steen M. Andersen.
– Når uddannelse bliver anset for at være en rettighed, er regeringer nødt til at skaffe de nødvendige ressourcer, så alle børn kan gennemføre en kvalificeret skolegang. Betragtes skolegang som en rettighed er forældre også mere tilbøjelige til at holde regeringerne ansvarlige for ikke at sørge for, at deres børn kan komme i skole, forklarer han.
UNICEF opfordrer i sin nye rapport udviklingsorganisationer, regeringer, familier og samfund til at gøre en ekstra indsats nu for, at pigerne kommer i skole og gennemløber en kvalificeret skolegang.
Børneorganisationen præsenterer samtidig en handlingsplan. Det væsentligste i denne er, at der sker en tilpasning helt fra grunden af de udviklingsstrategier, der benyttes for at få flere piger i skole.
Handlingsplanen indeholder bl.a. følgende anbefalinger:
At der i alle lande skabes en national holdning, der anerkender værdien af såvel pigers som drenges uddannelse
At undervisning bliver inkluderet som en vigtig komponent i alle udviklingsplaner
At alle lande holder op med at kræve skolepenge og fjerner enhver form for betaling for undervisning
At undervisning indgår i de nationale planer for fattigdomsbekæmpelse
At den internationale bistand til undervisning øges
Ifølge UNICEF-rapporten har de rige lande og internationale finansielle institutioner med få undtagelser ikke levet op til deres løfter om at betale til undervisningsprogrammer.
På trods af løfterne ved Verdenskonferencen om “Undervisning til alle” i Jomtien i Thailand i 1990 om ekstra midler til undervisning er den samlede støtte til u-landene blevet stadig mindre i løbet af 1990erne, og den bilaterale bistand er faldet endnu mere, påpeger rapporten.
Den nævner dog bl.a. de nordiske lande med Norge langt i spidsen som undtagelsen. Den norske regering har bevilget omkring 280 mio. kr. til pigers uddannelse i Afrika for perioden 1996 til 2005.
– Efter den 11. september 2001 har krigen mod terror helt domineret mediebilledet verden over og den koster milliarder af kroner, der kunne være anvendt til menneskelig udvikling, advarer Steen M, Andersen og lægger til:
– Det betyder, at verdenssamfundet skal anstrenge sig ekstra meget nu for at nå udviklingsmålene. Hvis ikke det sker, vil millioner af børn hvert år fortsat dø en meningsløs død. I de afrikanske lande syd for Sahara, hvor problemerne er størst, vil de med den nuværende fremskridtsrate nå langt ind i det 22. århundrede før alle børn er i skole, børnedødeligheden er reduceret med totredjedele og fattigdommen halveret.
Behovet er klart størst i de afrikanske lande syd for Sahara. Her angiver rapporten, at antallet af piger, der ikke kommer i skole, er steget for hvert år fra 20 mio. i 1990 til 24 millioner i 2002.
The State of the Worlds Children 2004 fremhæver pigers uddannelse som et af de vigtigste mål i det internationale udviklingssamfund. Rapporten opfordrer til handling på vegne af de 121 millioner børn verden over, der ikke går i skole. Den beskriver i detaljer de tab, som deres udelukkelse fra skolen betyder for pigerne selv, men også for deres familier, lokale samfund og lande.
Verdens ledere har forpligtet sig ved Millennium-topmødet til at opfylde et sæt årtusinde-mål op til 2015:
Udrydde ekstrem fattigdom og sult,
indføre almindelig grundskoleundervisning,
fremme lighed mellem kønnene og føre pigerne frem,
reducere børnedødeligheden,
forbedre mødres sundhed,
bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme,
sikre bæredygtighed for miljøet og
skabe et globalt samarbejde for udvikling.
2 af målene for 2015 er nødvendige for at opnå de andre. Det er almen undervisning og lighed mellem kønnene.
Som et skridt mod almen undervisning er lighed mellem kønnene i grund- og mellemskole sat som mål i 2005, dvs 20 år før de andre mål. 2005-målet er ikke blot et mål i sig selv, men også et vigtigt element i en bredere udvikling, det første forsøg på at bryde fattigdommens onde cirkel, således som verden har forpligtet sig til.
Om målet nås, afhænger helt af om verdens ledere mente deres løfter alvorligt. UNICEF mener, at det stadig er muligt at gøre så store fremskridt, at målet kan nås, ved brug af hurtige, strategiske tiltag i de fattige lande og den nødvendige internationale støtte.
For et år siden forpligtede børneorganisationen sig selv til at gøre en ekstra indsats i en række lande for at nå målet ved at lancere “25 ved 2005”-initiativet.
Det er en omfattende kampagne, der skal hjælpe med at skabe lige adgang for piger og drenge til skolegang i 25 lande, hvor forskellen mellem antallet af piger og drenge i skolen er stor, og hvor det kræver noget særligt at nå det opstillede mål for lighed mellem kønnene i år 2005.
The State of the Worlds Children Report 2004 fortæller detaljeret ved hjælp af en række eksempler om, hvordan det er gået indtil nu – om hvad, der er lykkedes, og hvorfor.
Eksemplet Afghanistan er blot et af dem. Piger blev, som bekendt, nægtet skolegang under Taliban-styret i Afghanistan. En storstilet Back to School-kampagne har siden 2001 bragt 4 millioner børn i skole, hvoraf en million er piger.
Kampagnen er gennemført af den nye afghanske regering i samarbejde med de lokale samfund og bl.a. UNICEF, som har hjulpet med til at genetablere et skolesystem, der har ligget i ruiner efter flere årtier med krig.
Forældre er blevet opfordret gennem medierne og på gader og stræder til at sende deres børn, både piger og drenge, i skole. UNICEF leverede fra kampagnens start telte, der kunne fungere som midlertidige skoler. 8.500 store telte blev leveret.
Undervisningsmaterialer til 700.000 elever blev produceret lokalt og resten af de materialer, der var umiddelbart brug for, blev fløjet til Afghanistan fra UNICEFs forsyningscenter i København.
Hundredvis af skoler er siden blevet genopbygget, vandforsyning og sanitære forhold er genskabt og tusindvis af lærere har gennemgået efteruddannelseskurser, hvor de bl.a. har lært, hvordan de lægger relevante undervisningsplaner for både piger og drenge.
– At undervise piger på lige fod med drenge og sørge for, at tilfredsstille alles behov er ikke en investering, der kan vælges fra. Det er en nødvendighed. Ingen af verdens rige lande har gennemgået en udvikling uden at investere i uddannelse, siger generalsekretær Steen M. Andersen.
Ydeligere oplysninger hos oplysningschef Susanne Neertoft, UNICEF Danmark, tlf. 35 27 38 00.
