Svensk prinsesse vil arbejde for UNICEF i New York

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Til februar siger den svenske prinsesse Madeleine farvel til Stockholm for i stedet at slå sig ned i New York, hvor hun skal arbejde for FNs Børnefond, UNICEF, skriver Aftonbladet onsdag ifølge Ekstra Bladet Online.

3 års studier ved Universitetet i Stockholm er slut, når prinsessen på mandag skal til sin sidste eksamen. Dermed afslutter hun sine studier i historie, etnologi og kunstvidenskab.

I 4 måneder skal Madeleine være i praktik på UNICEFs hovedkontor i New York. Her skal hun beskæftige sig med emner, som hun i forvejen har et stærkt engagement i.

– Hun skal arbejde forebyggende mod bl.a. børnearbejde, børnesoldater og børneprostitution, siger generalsekretær for UNICEF Sverige, Veronique Lönnerblad.

Prinsesse Madeleine er den mellemste af det svenske kongepars 3 børn. Storesøster er kronprinsesse Victoria og lillebror, prins Philip.