Den internationale Racing Festival holdes i forbindelse med den store biludstilling “Biler i Bella” fra torsdag den 16. til søndag den 19. marts.
I weekenden den 18.-19. marts vil de kendte racerkørere stille op med det ene formål at give publikum deres livs køretur på den specielt anlagte bane på Bella Centers store arealer.
I sidste uge var Prins Joachim, protektor for Racing Festival, generalsekretær i UNICEF Danmark Steen M. Andersen og administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen fra Bella Center sammen med et udsnit af den internationale racerelite.
Blandt Racing Festivalens deltagere er John Nielsen, Nicolas Kiesa, Ronnie Bremer, Thorkild Thyrring, Jason Watt, Kristian Bakkerud og Jesper Sylvest. Den store event har allerede afleveret næsten 10 mio. kr. til godgørende formål.
Yderligere oplysninger hos Thorkild Thyrring, UNICEF Danmark, på tlf: 35 27 38 45