I dag er kun 1,3 procent – 21 ud af 1.556 typer – af al medicin gennem de seneste 30 år udviklet til behandling af oversete tropiske sygdomme og tuberkulose, selv om disse sygdomme tegner sig for 12 procent af verdens samlede sygdomsbyrde.
Derfor appellerer Læger uden Grænser (MSF) nu gennem sammenslutningen “Medicin for Oversete Sygdomme initiativet” (DNDi) til verdens regeringer om at tage større føring i forskning og udvikling af medicin til oversete sygdomme, skriver MSF Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.
På blot 10 måneder har flere end 5.000 forskere, strateger, repræsentanter for industrien og NGO-medlemmer, inklusive 19 Nobelprisvindere, skrevet under på en appel til verdens regeringer om at tage skridt i forhold til forskning og udvikling af medicin til oversete sygdomme.
– På trods af påståede ændringer af research og udvikling gennem de seneste ti år, har situationen ikke ændret sig for patienterne, og fremtiden er dyster. Vi har brug for nyt udstyr til diagnosticering og anden medicin i dag. Indtil videre har ingen taget hold om de oversete sygdomme og medmindre der tages afgørende skridt, vil den forfærdelige situation kun blive værre, siger MSFs internationale formand, læge Rowan Gillies.
Læs mere på www.msf.dk