Læger uden Grænser laver online medicinsk leksikon

Redaktionen

Alle med adgang til internettet har nu mulighed for at læse om de sygdomme, hjælpeorganisationen Læger uden Grænser oftest møder og forsøger at forebygge eller behandle under sit arbejde i felten.

I et nyt online-leksikon beskrives i et forståeligt sprog årsagen til sygdommene, hvordan de smitter, de typiske symptomer og sygdomsforløb, mulig vaccine og behandling, samt udbredelsen af sygdommene og Læger uden Grænsers indsats.

Her lidt om baggrunden for MSFs nye medicinske leksikon:

En ulykke kommer sjældent alene. Og i kølvandet på krigshandlinger, menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer hærger smitsomme sygdomme, der hvert år kræver millioner af menneskeliv.

Når mange stuves sammen i flygtningelejre eller lejre for internt fordrevne uden adgang til føde eller rent drikkevand, og hvor hygiejneniveauet er lavt, øges risikoen for store sygdomsudbrud væsentligt. Men også i fattige områder, hvor sygdommene forekommer naturligt, udbryder der indimellem epidemier, som kræver mange ofre.

Sygdommene har mange navne og ansigter. Men uden effektiv vaccine eller professionel medicinsk behandling har de fleste af dem ét til fælles, nemlig døden for de smittede.

Oftest er børn og gravide kvinder de mest udsatte. Men, tabene af menneskeliv kan undgås. Langt de fleste syge kan reddes, hvis de har adgang til den nødvendige medicin, vacciner og professionel behandling.

Ved at klikke på menupunkterne til venstre på MSFs hjemmeside (se i øvrigt sygdomslisten nedenfor) kan man læse om de sygdomme, Læger uden Grænser (MSF) oftest møder og forsøger at forebygge eller behandle i forbindelse med sit arbejde i felten.

Her beskriver MSF i et let tilgængeligt sprog årsagen til sygdommene, hvordan de smitter, typiske symptomer og sygdomsforløb, mulig vaccine og behandling, samt udbredelsen af sygdommene og Læger uden Grænsers (MSF) indsats.

MSFs medicinske leksikon omtaler følgende sygdomme/lidelser:

– Diarre
– Difteri
– Ebola
– Gul feber
– Hepatitis A plus B
– Hiv/aids
– Kolera
– Lassa feber
– Malaria
– Marburg
– Meningitis
– Mæslinger
– Stivkrampe
– Trachoma
– Tuberkulose

Alle informationer i leksikonet kan frit benyttes, så længe der er tydelig kildeangivelse.

Oplysningerne er primært indhentet fra beretninger fra MSFs medicinske personale i felten, MSFs danske hjemmeside www.msf.dk og MSFs internatonale hjemmeside www.msf.org.

Dertil kommer supplerende oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO www.who.int Seruminstituttets hjemmeside www.ss.dk.

Redaktion og tekster: Morten Hyldahl, Karina Larsen, Anne-Mette Lyck, Michael Gylling Nielsen (red.)