2 milliarder mennesker er smittet med tuberkulose. Selv om TB har været på retur i den vestlige verden, er det ikke tilfældet i resten af verden. Tværtimod. TB er blandt de infektionssygdomme, der kræver flest dødsfald på verdensplan. 2 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose, 98 procent af dem lever i u-landene, skriver Trine Jensen og Marie Nørredam fra Læger uden Grænser i organisationens seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.
De fortsætter:
Mens risikoen for tuberkulose er forholdsvis lav i de vestlige lande, er sygdommen på hastig fremmarch både i u-landene, og i Asien og de gamle sovjetstater. En tredjedel af verdens befolkning er smittet med TB-bakterien, men har endnu ikke udviklet sygdommen.
Latent eller skjult TB kan blive aktiv og derved en tikkende bombe. I dag har næsten 16 millioner mennesker aktiv tuberkulose på verdensplan, og hvert år udvikler otte millioner mennesker sygdommen.
WHO skønner, at hvis epidemien fortsætter uhindret, vil yderligere en milliard mennesker være smittet i år 2020. Heraf vil omkring 150 millioner udvikle sygdommen og 35 millioner være døde på grund af den.
Aids-epidemien forværrer situationen
Hiv/aids epidemien har forværret situationen. Det skyldes, at mennesker med hiv/aids lettere smittes med TB, fordi deres immunforsvar er nedsat. Det har medført en stigning i antallet af TB på 20 procent indenfor de sidste 10 år. Syd for Sahara er op mod 75 procent af patienterne med TB også hiv-positive. Globalt er TB den hyppigste dødsårsag blandt hiv/aids positive.
Den eksplosive tuberkulosekurve er hård at knække. En væsentlig forklaring er forældede og utilstrækkelige diagnosemetoder og behandlingsmuligheder. Aktiv TB i lungerne diagnosticeres ved at påvise TB-bakterien i en spytprøve.
I u-landene er den hyppigst tilgængelige diagnosemetode at påvise TB-bakterien i spyt i et mikroskop. Metoden, der er over hundrede år gammel, er usikker, særligt hos børn og hiv-positive. Det skyldes bl.a., at de ikke har sygdommen i lungerne, men i andre organer.
Der eksisterer ny, sikker og avanceret teknologi, men den er forbeholdt de rige lande. Det har katastrofale følger, for usikker diagnose betyder, at TB-tilfælde overses, og at behandlingen forsinkes eller i værste fald slet ikke iværksættes. Derfor er behovet for nye og sikre tests, som også kan anvendes i u-lande med lav teknologisk kapacitet, stort.
Det økonomiske incitament til at udvikle metoder, der kan bruges i u-landene, er desværre ikke særlig stort, og det er en hæmsko for forskningen. Det er tankevækkende, at TB-diagnosen stort set afhænger af en unøjagtig metode udviklet i sidste århundrede, mens metoden til at påvise SARS blev udviklet få måneder efter sydommens udbrud.
Forældet medicin
Det ultimative middel mod TB ville være forebyggelse i form af en effektiv vaccine. Den nuværende vaccine er fra 1921 og har begrænset dækning, så selv om man er vaccineret kan man godt blive smittet med tuberkulose.
Da en ny vaccine tidligst kan være på markedet om 10-20 år, er det afgørende at optimere de nuværende behandlingsmuligheder. Medicinen, der er tilgængelig i u-landene, er udviklet for 60 år siden.
Behandlingen er kompliceret og langvarig. Den består af en kombination af flere slags medicin og strækker sig over mindst et halvt år. Desuden har den mange og alvorlige bivirkninger.
Alt dette betyder, at mange patienter ikke fuldfører behandlingen og dermed risikerer at udvikle resistens overfor sygdommen.
Det skønnes, at der årligt er op til 400.000 nye tilfælde af multi-resistent TB (MDR-TB). Behandlingen af MDR-TB er kompliceret og strækker sig over 2 år. Den traditionelle TB-medicin er relativ billig og koster 60-250 kr. pr. behandling, mens MDR-TB-medicin koster op til 250.000 kr. pr. behandling, og derfor er uden for rækkevidde for befolkningen i u-landene.
Et nyligt samarbejde mellem TB- og hiv-afdelingerne i WHOs hovedkvarter er etableret med det formål at accelerere en koordineret aids-behandling (ART) og TB-behandling. Det optimale behandlingsforum vil være et sted til behandling af begge sygdomme, men der ligger mange udfordringer forude, hvis man skal opnå et effektivt og produktivt partnerskab mellem de 2 behandlingsprogrammer.
Det skyldes, at TB-programmer er decentraliserede og hører under den primære sundhedssektor, mens ART-behandling oftest finder sted i hospitalsregi. WHOs “3 by 5” initiativ, hvis mål er, at 3 millioner aids-patienter i u-landene skal undergå ART-behandling i 2005, er en oplagt mulighed for at forbedre adgangen til ART for TB-patienter som er også er hiv-smittede.
Aktuelt er kun 700.000 aids-patienter i behandling, og det viser, at adgangen til ART stadig er meget begrænset, også for de fleste TB-patienter.
Læs mere på www.msf.dk
