Det er 10 år siden, at der blev lukket og slukket for det hvide mindretalsstyre i Sydafrika – kirkerne spillede en helt særlig rolle i kampen mod apartheid, fremgår det af en analyse i Folkekirkens Nødhjælps seneste nyhedsbrev.
Samarbejdet med partnerne i Sydafrika har gennem årene markant påvirket Nødhjælpens tilgang til hjælpearbejdet.
Det var folk som Desmond Tutu og Frank Chikane, der gennem deres stærke politiske engagement hjalp os til at indse, at man må tage fat på de grundlæggende politiske forhold, hvis fattigdommen og nøden i verden skal afskaffes.
Det betød bl.a., at Folkekirkens Nødhjælp havde modet til at tage direkte kontakt til ANC på et meget tidligt tidspunkt, hvor det officielle Danmark ikke skulle nyde noget, skriver organisationens internationale chef, Elsebeth Krogh.
Nødhjælpen har siden slutningen af 1960erne arbejdet i Sydafrika og formidlet over 200 mio. kr. til ofrene for apartheid. Målt i kroner er Sydafrika det land, der har modtaget mest hjælp fra den store humanitære organisation.
Midlerne er først og fremmest brugt til humanitære og uddannelsesmæssige programme gennem de sydafrikanske kirker, især gennem Det sydafrikanske Kirkeråd.
Men også menneskeretsprogrammer uden for kirkerne – bl.a. ANC og deres flygtningeprogrammer i Tanzania – modtog betydelig støtte.
“… Der var dage i Sydafrika, hvor vi sagde: “Ja Gud, vi ved, du har magten, men hvorfor viser du ikke lidt tydeligere, at det er Gud, der har magten? Så sagde Gud: “Hvor meget mere skal jeg gøre? Se bare hvordan Nelson Mandela kom ud af fængslet, og nu får I valget.”, hedder det-
Den livgivende humoristiske tone er ærkebiskop Desmond Tutus.
Han er en af de kirkeledere, der gennem en lang og utrættelig personlig indsats var med til at vælte apartheidstyret. Andre markante personligheder var Frank Chikane, Beyers Naudé og Allan Boesak.
Kampen mod apartheid blev ført af brede kredse både omkring egentlige organisationer som fagforeningerne, i kirkelige sammenhænge, mere uformelle folkelige grupper eller det dengang forbudte ANC, der netop har vundet en jordskredssejr ved parlamentsvalget.
Men kirkerne spillede en helt særlig rolle i modstandskampen; ikke mindst i kraft af de stærke lederskikkelser.
Det sydafrikanske samfund er meget religiøst, og både magthaverne og den brede befolkning hentede styrke og håb i deres tro, en ofte absurd situation, at begge parter henviste til den samme gud.
Folk betragtede det som noget ganske naturligt, at præsterne tog lederskab, og i kraft af styrets stærke fokus på det religiøse havde kirkerne også et vist spillerum.
Samtidig havde kirkelederne formatet til at give ledelse til hele bevægelsen og evnede at mobilisere folk til at hæve sig over interne konflikter og samles om den fælles sag i et stærkt politisk engagement.
– Det kom meget markant til udtryk i de sydafrikanske kirkelederes rolle i kampen mod apartheidstyret, hvor de ikke lukkede sig om kirken, men leverede et bredt folkeligt lederskab og blev betragtet som autoriteter – også af de ikke-kirkelige dele af bevægelsen, siger Christian Balslev-Olesen, i nyhedsbrevet.
Christian Balslev-Olesen, der er tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, var i mange år en af drivkræfterne i organisationens engagement i Sydafrika.
En anden var – med tilføjelse fra u-landsnyt.dk – nu afdøde generalsekretær Jens Jørgen Thomsen, som bl.a. tog initiativ til at invitere Desmond Tutu til Danmark. Tutu benyttede lejligheden til at hudflette Danmarks omfattende kulimport fra apartheidlandet, som han kaldte en “skændsel”.
Tutus åbenmundethed fik konsekvenser for ham i hjemlandet, men i en dansk sammenhæng blev udtalelsen startskuddet til en politisk proces, der endte med, at et Folketingsflertal gennemførte en lov, som forbød den omstridte import af “Sydafirkas sorte guld”. En af de vigtigste sejre for anti-apartheidbevægelsen i Danmark (tilføjelse u-landsnyt.dk).
Christian Balslev-Olesen siger, at der i dag er meget store forventninger til afrikanske religiøse ledere om at gå i front i kampen mod hiv/aids.
– De har autoriteten og kan vende en befolknings holdning. De kan tale ind til de traditionelle samfund og få en befolkning til at optræde ansvarligt. Det kan ingen andre gøre, siger han med friske indtryk fra sit arbejde som leder af FNs Børnefond, UNICEF, i Eritrea på Afrikas Horn.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
